Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
§ 25. Brugsrettigheder.
niende; enhver Inddeling af de privatretlige Brugsrettigheder er
i dette Land Tingsrettten uvedkommende.1 I Norge gjælde
særegne Regler om Bygselforholdet2 og Husmandsforholdet, og i
Danmark om Brugsforhold med Hensyn til «Fæstegods» o:
Fæstegaarde og Huse, der henhøre under en Hovedgaard, en
Stiftelse eller et Embede.3
§27. Betingelserne for og Beskaffenheden af den Bings
haverne tillagte tingligretlige Beskyttelse.
i. Danmark og Norge.
Brugshavernes tinglige Ret hviler i Danmark og Norge
paa D. L. 5-8-13, N. L. 16. Bemeldte Artikler give Brugeren
en fortrinlig Stilling; ifølge dem skal han nemlig, saalænge
Brugstiden varer, være lige saa beskyttet, som om
Ejendomsretten for Lejemaalstiden var ham overdragen.
Dette udføres nærmere 1 en enkelt Anvendelse, nemlig den,
at Udlejeren sælger Huset til en Anden, da skal «Leje gaa
for Eje»; men hvad der saaledes som Exempel er sagt om
senere Salg, maa gjælde om en hvilkensomhelst anden Ret,
som Udlejeren senere maatte overdrage Tredjemand, og
ligesaa klart er det efter Artiklernes Ordlyd, at Lejetageren staar
udenfor alt Konkurrenceforhold til Udlejerens Kreditorer,
saavel naar disse ville gjøre Arrest eller Udlæg (Afsætning),
som i Tilfælde af Konkurs; Brugshaveren er Separatist i
Konkursboet. Heri er dog sket en lille Lempelse ved den danske
Konkurslovs §37 smh. med § 38. En Bruger er herefter
vel Separatist, naar han er den eneste eller den bedste tinglig
Berettigede, og ligeledes naar han konkurrerer med bedre
tinglige Rettigheder, forsaavidt disses Værdi kan udtages af
1 Leje af Jord paa Landet benævnes städja eller arrende, af Hus, Gaard
eller Tomt i Stad hyra eller hushyra se om de forskjellige Benævnelser og
Forhold Schrevelius II, 529—49 og om nogle særegne omfattende Brugsrettigheder
(sämje-, stadge-, stubb- och röjselrätt samt ständig besittningsrätt) 297—303.
2 Jfr. om dette Begreb Hallager-Aubert II, 60—63.
3 Jfr. Borup 81; Aagesen Progr. 1866, 149 53.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
