Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
§ 25. Brugsrettigheder.
De kunne gaa ud paa en Raadighed, der tilkjendegiver sig ved
en udvortes vedvarende Indretning f. Ex. Ret til at benytte en
for den Berettigede særlig anlagt Vej, eller en Raadighed, der
ikke gjør dette f. Ex. Ret til at jage eller fiske paa Andens
Ejendom. De kunne endvidere være af negativt Indhold1 f. Ex.
naar en Person, der interesserer sig for en Bys Forskjønnelse,
afhænder sit Grundstykke med den Behæftelse, at der ikke paa
samme maa opføres Bygninger af en vis Beskaffenhed. Naar
afses fra de Indskrænkninger, der i Danmark gjælde med Hensyn
til Overdragelse af Jagtret, jfr. S. 83, og i Norge om
Brugsoverdragelser med Hensyn til Skove, hvorom S. 171, er
Kon-traktsfriheden i det Hele ikke underkastet Indskrænkninger.
En Selvfølge er det, at en Ejer, der ifølge Lovgivningen ikke
maa benytte sin Ejendom paa en vis Maade, f. Ex. hugge efter
Tykke i en Fredskov, heller ikke kan overdrage Andre en saadan
Beføjelse.
Alle partielle Brugsrettigheder kunne ifølge nordisk Ret lægges
som tingligretlige Baand paa faste Ejendomme,2 saaledes at de
maa respekteres af enhver senere Erhverver og staa uanfægtede
af Ejerens Konkurs og hans Kreditorers Forfølgning, aldeles paa
samme Maade som med Besiddelse forbundne Brugsrettigheder.
Nogen almindelig Hjemmel for denne Sætning kan
rigtignok ikke anføres. Naar den svenske Indtegningslov nævner
«nyttjanderätt», er det maaske nok klart, at herunder indbefattes
mere end de med Besiddelse forbundne Brugsrettigheder,3 men
Begrebet er dog næppe saa omfattende som det, hvorfra her
gaas ud. Paa den anden Side maa der imidlertid ikke bygges
Slutninger paa Lovens Taushed, thi denne finder sin
tilstrækkelige Forklaring i de ikke omtalte Rettigheders praktisk
ringe Betydning; saameget mindre vilde dette være berettiget,
som svensk Lovgivning paa andre Steder nævner Beføjelser som
tinglige, der ikke involvere en «nyttjanderätt», jfr.
Fiskeri-Stadgan af 29 Juni 1852 § 9 og Jagt-Stadgan af 21 Oktbr.
1864 g 5. Det Afgjørende for alle tre Lande maa blive, at
1 Udtrykket «Brugsrettigheder» er derfur maaske ikke fuldstændig adækvat.
2 Se dog Schrevelius II, 131.
3 Jfr. Nordling 198, hvor der nævnes stenbrotsrätt, skogsafvärkningsrätt,
rätt till växande gröda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
