Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 3°- Servituter.
171
Som fremhævet, maa Servituten hvile paa særlig privatretlig
Adkomst. Den Raadighedsudøvelse udelukkes derfor, der følger
af to Ejendommes fysiske Beskaffenhed, f. Ex. naar Ejeren af
den højere liggende Ejendom lader Vandet fra sine Marker have
dets naturlige Afløb ned paa Naboens Grund, ligeledes den,
der grunder sig paa Lovefis Bestemmelser, f. Ex. naar man i
Medfør af D. L. 5-10-56 har Ret til at forbyde sin Nabo at
have Vindue ud til Ens Grund, se nærmere ovf. S. 66. Disse
saakaldte naturlige og legale Servituters Stiftelse, Udøvelse m. m.
er uforanderlig given ved deres Kilde, Ejendommenes fysiske
Be-liggenhed og Loven.’
Ved Bestemmelsen af Servitutbegrebet plejer det at bemærkes,
at Servitutens Indhold ikke kan gaa ud paa, at Ejeren af den
tjenende Ejendom skal være forpligtet til at foretage en
Handling.2 Hermed skal der ikke udsiges, at en saadan Handlepligt
ikke som tinglig Behæftelse kan lægges paa den tjenende Ejendom.
Dette finder tværtimod hyppigt Sted, saaledes naar det paalægges
Ejeren af den tjenende Ejendom at vedligeholde den Vej, over
hvilken Naboen har Ret til at kjøre. Meningen er blot at udtale,
at denne Handlepligt ligger udenfor Servitutbegrebet, idet den
falder ind under Begrebet Grundbyrde.
2. Servitutmaterien er stedmoderlig behandlet i de nordiske
Love. De gjældende Regler maa udledes af Lovgivningens
Grundsætninger og Praxis. Herefter maa der, som alt bemærket, siges,
at herske Frihed til at lægge Servituter af hvilketsomhelst Indhold
som fuldt beskyttede tinglige Behæftelser paa faste Ejendomme.
Ikkun for Norges Vedkommende kan nævnes de indskrænkende
Regler i L. om Skovvæsenet af 22 Juni 1863. Denne Lov forbyder
nemlig med Hensyn til Skove visse meget skadelige Servituter
ganske (f. Ex. at brænde Braate, svie Lyng) jfr. § 14, andre
tillader den, dog saaledes, at de med Undtagelse af Bejtesret ved
Viljeserklæring ikkun kunne stiftes for et begrændset Tidsrum
begge Sider af Inddelingsledet kommer til at ligge Rettigheder, om hvilke, naar
afses fra nogle formelle Forskjelligheder, det Samme gjælder, jfr. iøvrigt S. 177
Note 3. I Sprogbrugen finder Brandts Terminologi formentlig ikke Støtte, jfr.
ogsaa dansk Stempellov 19 Febr. 1861 § 41.
1 Gram 447; Brandt 126; Schrevelius II, 133.
2 Jfr. Gram 449; Brandt 125; Schrevelius II, 135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
