Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 § 3°- Servituter.
nemlig 25 Aar eller for en Mands og Hustrus Livstid, jfr. §§ 15-16,
hvorhos den endelig giver Bestemmelser om Udøvelsesmaaden af
enkelte Servituter (Bejtesret, Hugst af Trævirke) §§ 17-18.1
Servituter kunne stiftes purt og under en Betingelse, for en
bestemt begrændset Tid eller for bestandig. Det Sædvanlige vil
være, at de stiftes for bestandig. Forholdet bør isaafald
ikke opfattes, som om et Stykke af den tjenende Ejendom
er fraskilt samme og henlagt til den herskende Ejendom.2
Forskjellen mellem den paa Tid og for bestandig stiftede Servitut
er ikkun kvantitativ. De Konsekvenser, der vilde følge af den
modsatte Lære, synes ikke antagelige. Den norske Lov af 17 Aug.
1818 § 28 jfr. L. 6 Juni 1863 § 1 bestemmer vel, at Servituter
skulle matrikuleres sammen med den herskende Ejendom og altsaa
betragtes som udsondrede af den tjenende Ejendoms Værdi,3 og
i Danmark er det ved Fdg. 28 Marts 1845 §§ 9 11 fastsat,
at en Servitut skal anmærkes ved den tjenende Ejendoms Folium
ikke alene under Rubriken «Hæftelser», men ogsaa under
Ru-briken «Ejendom», ligesom Stiftelse af stedsevarende Servituter i
Henseende til Stempelafgift er sammenstillet med Overdragelse af
Ejendomsret over fast Ejendom, jfr. L. 19 Febr. 1861 §41,4 men
ere disse Forskrifter end maaske paavirkede af hin Lære, kunne
de dog neppe benyttes som Støttepunkt for denne. Det kan
bemærkes, at i Sverig ifølge F. 14 Septbr. 1875 Servituter alene
indføres i Indtegningsbogen paa den tjenende Ejendoms Folium.
3. Af hvad der under 2 er bemærket, fremgaar det nok
som, at det er aldeles ugjørligt tilnærmelsesvis at opregne
de enkelte Arter af Servituter, der kunne stiftes. Af de mange
fra Systemerne kjendte Inddelinger5 er der kun tvende, der
have Betydning efter nordisk Ret, nemlig Inddelingen i
positive Servituter o: saadanne, der gaa ud paa at foretage en
positiv Raadighedshandling over den tjenende Ejendom, hvilke
Servituter atter enten ere synbare, nemlig naar de
tilkjendegive sig ved en udvortes alene for deres Skyld anbragt Ind-
1 Brandt 130.
~ Jfr. den Udvikling af Ejendomsbegrebet, der gives i Aagesens Progr. 1872
i Modsætning til Brandt 123—24 og Schrevelius II, 129.
3 Brandt 128. 4 Amdrup 253—54.
ä Jfr. Gram 453; Brandt 125; Schrevelius II, 138.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
