Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
§ 3°- Servituter. 188
Indtegning udkræves til Opnaaelse af tinglig Retsbeskyttelse.
Med Hensyn til dette Spørgsmaal mærkes Følgende:
I Sverig skal Retten indtegnes, jfr. Indtegningslovens
§§ 55—58. Med Hensyn til denne Indtegning maa henvises
til, hvad der er bemærket 0111 Indtegningen af
Brugsrettigheder. Retsvirkningen er her ganske den samme, det vil
altsaa sige: uden begjært Indtegning haves ingen tinglig Ret;
ved Begjæringen erhverves en fuldkommen Beskyttelse (jfr.
dog H. B. 17-4 og 6). Ogsaa møder her den samme
ejendommelige Undtagelse, at en Servitut, der er forbeholdt ved
Overdragelse af Ejendomsret, uden Indtegning er sikret imod
Tredjemand i det tidligere angivne Tidsrum. Derimod er
det en særlig Regel for de med Besiddelse forbundne
Brugsrettigheder , at de uden Indtegning staa til lovlig Fardag.
Ifølge Indtegnls. § 58 behøves ikke Indtegning med Hensyn til
de Servituter, der ved Udskiftning af Jordfællesskab lægges paa
enkelte Ejendomme (jfr. Sk. K. Stadga 9 Novbr. 1866).
I Norge maa Servituten tinglæses, og gjælder om
Retsvirkningen af denne Tinglæsning ganske det Samme som om
Tinglæsningen af Brugsrettigheder. Den er altsaa nødvendig saavel
i Forhold til frivillige Erhververe som i Forhold til Kreditorer.
Udtrykkelige Forskrifter herom findes vel ikke, men Analogien
af, hvad der gjælder om andre jura in re aliena, navnlig
Brugsrettigheder, er afgjørende.1
I Danmark, hvor der heller ingen udtrykkelige Bestem
meiser haves, men blot ganske i Almindelighed i Lovgivningen
forudsættes, at en Tinglæsning af Servituter finder Sted (jfr. Fdg.
24 April 1833 §§ i og 2 og 28 Marts 1845 § 11), er Forholdet
ikke saa klart. Saameget er vel hævet over Tvivl, at en
utinglæst Servitut ikke kan gjælde overfor godtroende Kjøbere og
Panthavere, men betragtes Forholdet overfor Konkursboet,
Udlægshavere m. m., møder der efter den gjængse Opfattelse to
forskjellige Principer i Lovgivningen. Ved Skjøder og
Pantebreve erklæres Tinglæsningen nødvendig ogsaa i denne
Forbindelse, men derimod ikke ved Brugsrettigheder. Hvilken
Analogi skal vælges ? Man har skjelnet: de positive
Servituter ere blevne sammenstillede med Brugsrettigheder, de nega-
1 Brandt 128.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
