Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 3°- Servituter.
175
tive med Fant. Det er imidlertid bekjendt, at
Brugsrettigheder vel uden Tinglæsning holde sig i Overdragerens
Konkursbo, men at det dog er en Forudsætning herfor, der
end ikke kan erstattes ved nogen Tinglæsning, at Brugeren
er i Besiddelse af Tingen; der opstaar derfor her det
yderligere Spørgsmaal, om ikke noget lignende fordres med
Hensyn til Servituterne. Nu er man ganske vist ikke gaaet saa
langt ved de positiv usynbare Servituter at kræve, at den
Berettigede f. Ex. en Gang skal have kjørt over den Vej, der
er Gjenstand for hans Ret. Derimod har man ment, at
Analogien af Brugsrettigheder ved de synbare Servituter maatte føre
til, at Indretningen maa være anbragt, hvis Forholdet skal staa
overfor Konkursbo og Kreditorer. Forholdet blev herefter
det: ved de positive synbare Servituter skulde til den fulde
Beskyttelse udkræves baade Tinglæsning og Indretningens
Anbringelse, ved de positive usynbare alene Tinglæsning; ved de
negative ligeledes kun Tinglæsning, men Tinglæsningens Virkning
skulde her være forskjellig fra de to andre Tilfælde, idet i disse
vedkommende Rettighed ogsaa uden Tinglæsning skulde holde sig
overfor Kreditorerne. Paa denne Maade er der med Variationer
i Enkelthederne gjort Forsøg paa at overføre det kunstige om
Brugsrettigheder gjældende System paa Servituter,1 hvorved
Resultater ere naaede og Adskillelser gjorte, for hvilke man vistnok
forgjæves søger efter nogen indre Berettigelse. Rigtigere turde det
være i den Stilling, Brugsforholdene indtage, at se en Singularitet.
Det er overhovedet et Spørgsmaal, om den almindelige Lære om
Tinglæsningens Betydning for disse Rettigheders Stiftelse er
rigtig. Der er neppe Grund til at antage, at der med Fdn.
4 Decbr. 1795 har været forbundet den noget besynderlige
Tanke at danne et nyt System med Hensyn til
Brugsrettigheder, hvorimod det vistnok har været Meningen at overføre det
alt gjældende paa dem. Naar desuagtet den modsatte Lære er
bleven fast, staar det i Forbindelse med, at det er bleven
betragtet som stridende mod Sagens Natur paa andre Omraader
end Pant at tillægge Tinglæsningen Betydning ud over Forholdet
til frivillige Erhververe. Uagtet Fdn. 4 Decbr. 1795 og 25 Nvbr.
1 Aagesen Program 1866, 16 I—62, Indledn. 343—44; Gram 457; V. C.
Ussing 194—97.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
