- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
179

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 32- Servituter.

179

ikke nødvendigt, at Erhververen tror sig berettiget, men naar
han ved sin Udøvelse gjør sig skyldig i et retsstridigt Brud, der
forpligter ham til Skadeserstatning, er Hævd udelukket. Ved
Alderstidshævden bliver der efter dens Beskaffenhed ikke
Spørgsmaal om subjektive Betingelser.

Afbrydelsen af Hævden sker enten ad naturlig Vej derved,
at selve Raadighedsforholdet afbrydes, eller ved Søgsmaal.

Virkningen af Hævden (Alderstidshævden) er den, at
Rettigheden nu, uden at en Tinglæsning eller Indtegning er
nødvendig, staar urokket i det Omfang, hvori den har været udøvet.
Om Forholdet i Kollision med andre Rettigheder skal betragtes
saaledes, at Servituten anses som gyldigen stiftet i det Øjeblik,
Hævden udløb, eller saaledes, at det faktiske Forhold betragtes
som legaliseret lige fra Begyndelsen af, er et Spørgsmaal, til
hvis Løsning Lovene intet Bidrag give. Den sidste
Betragtningsmaade turde være den rette, se ovenfor S. 130 og 136. I norsk
Praxis maa dette ogsaa siges at være slaaet fast.1

§ 32. Servituters Ophør.2

i. En Servitut kan bortfalde derved, at den støder sammen
med en bedre tinglig Ret. Da Servituten kun skal vige,
forsaavidt det er nødvendigt til den bedre Rets Fyldestgjørelse,
maa Ejendommen ganske som ved Brugsrettigheder først
op-raabes med Servitutbehæftelsen, jfr. sv. Utsknsl.s § 106 og Fdg. af
16 Juni 1875 angående sättet o. s. v. § 2. Bliver det
nødvendigt at sælge Ejendommen ubehæftet, maa Servituthaveren være
fortrinsvis berettiget til for sin Skadeserstatningsfordring at søge
Dækning i det Overskydende, dog gjælder dette neppe i Sverig.
Analogien af, hvad der er bestemt om Brugsrettigheder, synes
nemlig, da de samme Grunde her ere tilstede, at medføre, at
Servituthaveren kun har Fortrinsret, naar han har ladet sin
eventuelle Erstatningsfordring indtegne med et bestemt Beløb, og en

1 Chr. Platou 98 Noten.

1 Gram 480—87; Brandt 127—30; Schrevelius II, 152 — 57.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free