Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 78
§31. Servituter.
fra gjøres dog to Undtagelser, nemlig dels med Hensyn til
Vej-servituter, forsaavidt paagjældende Vej eller Sti danner den
herskende Ejendoms eneste Adgang til nødvendig Vandforsyning for
Mennesker eller Kreaturer, til Alfarvej, Vasdrag, Indsø eller
Havet, eller den eneste Forbindelse mellem forskjellige Dele at
en Ejendom, dels med Hensyn til Rettigheder til at have Oplag
af Tømmer eller Andet paa Andenmands Grund. Retstilstanden
i Danmark og Norge er saaledes, da det ikke kan betvivles, at
de ved Loven af 1874 fra den ordinære Hævd udelukkede
usynbare Servituter kunne erhverves ved Alderstidshævd, bleven
væsentlig den samme; dog erindres, at man fra et lignende
Udgangspunkt som i Danmark er tilbøjelig til at sætte Alderstiden
til omtrent et Aarhundrede.1
I Sverig kan det baade af den almindelige Regel i J. B.
15 — i og af enkelte spredte Bestemmelser f. Ex. 12—4
sammesteds, B. B. 19—2, Fiskeri-Stadgan af 29 Juni 1852, udledes,
at de positive Servituter kunne erhverves ved Alderstidshævd,2 jfr.
om denne ovenfor S. 136. Schrevelius antager, at de ogsaa
kunne erhverves ved den 20aarige Hævd, der omhandles i kongelig
Forklaring af 14 Maj 1805, men den Begrundelse, hvorpaa han
støtter dette, er i flere Henseender mangelfuld og hviler tildels
paa den Opfattelse, at der ved Servituten udskilles et Stykke af
Ejendomsretten. Nævnte Mening hyldes, saavidt vides, heller
ikke af andre svenske Forfattere.
Med Hensyn til de nærmere Betingelser for Hævden og
Alderstidshævden henvises til Læren om Ejendomshævd. Istedetfor
animus domini udkræves her Viljen til at udøve Servituten som en
Ret.3 Forsaavidt det i Danmark har været lært, at ogsaa en malae
fidei Udøver kan hævde,4 tør denne Mening nu anses forladt ogsaa
paa dette Omraade. Her som ved Ejendomshævden er det vel
1 Brandt 506—8.
2 Schrevelius II, 145.
3 Den danske Retspraxis antager, at Stier, der i Alderstid have været
benyttede af Alle og Enhver (offentlige Stier), men hvortil ikke Nogen har havt
en særlig Ret, ikke derved ere hævdede, saa at de kunne fordres bibeholdte af
enkelte bestemte Personer f. Ex. Grundejerne i Sognet, hvorimod Ejeren frit kan
nedlægge dem, naar de ikke i Medfør af L. 4 Juli 1850 ere optagne paa
Regulativet for offentlige Gangstier, jfr. U. f. R. 1874, 321 og 798, 1878, 879.
4 Gram 467.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
