- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
198

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198

§ 3 6. Haandpant.

overdrog Kreditor Besiddelsen af Ejendommen, hvilket kaldtes
at gifva införsel i fast egendom, J. B. 9-7, da havde Kreditor,
der sagdes at «sitta i fast pant», jfr. H. B. 17-13, en Panteret.
Dog var denne Panteret allerede efter Loven af 1734 ikke saa
god som den, der erhvervedes ved Indtegning; Panthaveren
maatte nemlig i Konkurrencetilfælde ifølge H. B. 17-13 staa
tilbage for Indtegningshavere, en Retssætning, der var af
langtrækkende Betydning, da det i Sverig, indtil Indtegningsloven
udkom, stod i enhver Kreditors Magt, der havde noget Skriftligt
at støtte sit Krav paa, saasom Haandskrift, Dom, Udskrift af
Handelsbog o. s. v., at faa sin Fordring indtegnet paa Debitors
Ejendom, uden at noget Samtykke fra Debitors Side i denne
Henseende var nødvendigt. Ved Fdg. 8 Oktbr. 1861 blev Retten
yderligere forringet derved, at der berøvedes Indførselshaveren
ethvert Fortrin overfor Pantsætterens Kreditorer.
Indførselshaveren var berettiget til at bruge den faste Ejendom og
oppebære Frugterne som Vederlag for Renterne. Vilde han søge
Fyldestgjørelse for sin Fordring af Ejendommen, skete det derved,
at han efter en vidtløftig Omgang med gjentagne Lovbydelser
erhvervede Ejendomsret til Pantet efter en paa samme sat
Vurdering. — Indførsel i fast Ejendom i den beskrevne Skikkelse
var et uheldigt Retsinstitut, der alt forlængst skal have været
en Retsantikvitet. Efterat Fdg. angående ändring af gallande
stadganden om lagfart å fast pant af 16 Juni 1875 er traadt i
Kraft, vil det ikke mere kunne stiftes som tinglig Ret.1 Skulde
Indførselsrettigheder tidligere være stiftede, bevare de deres
Gyldighed. Loven har med Hensyn til dem indskrænket sig til at
foreskrive en ny med den gjældende Lagfartslovgivning
stemmende Fremgangsmaade for Adgangen til at søge Fyldestgjørelse.
Panthaveren skal nemlig først kundgjøre Pantsætteren, der ikke
betaler til Forfaldstid, sin Hensigt at søge Lagfart, hvorefter han
henvender sig til Retten. Finder denne hans Ret til at faa
Lagfart begrundet, erklærer den Ansøgningen for hvilende. Inden
8 Maaneder paa Landet og 3 Maaneder i By derefter vurderes
Pantet, jfr. om Vurderingen Promulgationsfdg. af 10 Aug. 1877
§ 11. Ejeren kan paa Landet inden Aar og Nat, i Stad inden

1 Nordlings Udtalelser 101-3 og 112-14 ere, saavidt skjønnes, ikke i Strid
hermed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0212.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free