- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
199

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 36. Haandpant.

199

6 Maaneder, disse Tidsfrister regnede fra den Dag, Ansøgningen
erklæredes for hvilende, indløse Pantet ved at betale Gjælden.
Undlader han dette, faar Panthaveren Lagfart paa Ejendommen
efter Vurderingssummen.

Afset fra det upraktiske Indførselsinstitut er det Reglen
saavel i Sverig som i Norge og Danmark, at Gjenstand for
Haand-panterettigheder ikkun kunne være rørlige Ting 1 eller med
Besiddelse forbundne Rettigheder over saadanne, saasom
Brugsrettigheder og Haandpanterettigheder (jfr. D. og N. L. 5-7-7, H. B.
i o-1, 17-3, om Frempant — subpignus — D. og N. L. 5-7-4; J. B.
9-6 og H. B. 10-6). I Klasse med rørlige Ting tør man
utvivlsomt sætte de Fordringer eller andre Rettigheder (saasom Aktier),
der ere knyttede saaledes til et Papir, at deres Omsætning og
Indfrielse, for at være betrygget, maa ske gjennem en
Omsæt-ning og Indfrielse af selve Papiret. Dette gjælder i Sverig om
Dokumenter, der ere stilede paa Ihændehaveren, eller hvis
Transport Debitor udtrykkelig har tilladt; i Danmark og Norge om
alle egentlige Gjældsbreve og de Dokumenter, der hermed maa
stilles i Klasse.2 Derimod er det omtvisteligt, om der kan gives
Haandpant i andre Haandskrifter. En dansk Overretsdom3
besvarer Spøgsmaalet bekræftende. Saa meget synes imidlertid
klart, at der overhovedet maa foreligge et af Debitor udstedt
Haandskrift.1 Forsaavidt der i Sverig er Tilbøjelighed til ogsaa
at erklære Pantsætning af mundtlige Fordringer, Regningskrav
m. v. for gyldig, naar Pantsætteren overleverer Panthaveren et
skriftligt Bevis om Fordringens Pantsættelse, Udskrift af
Handels-bog eller lignende, synes denne Mening ikke at kunne bifaldes,
thi en Lovgivning, der har erkjendt det Farefulde ved
Underpant i Løsøre og afskaaret dette, synes ikke at kunne tilstede
Haandpant i nævnte Omfang, hvorved Forbudet mod Underpant
vistnok vilde tabe en væsentlig Del af sin Betydning og dette

1 Til Stiftelsen af viljesbestemt Brugspant i fast Ejendom kræves Tinglæsning,
ligesom det nævnte Pant i Henseende til Retsbeskyttelse ogsaa iøvrigt er de
samme Regler underkastet som Underpant.

2 Jfr. Hallager-Aubert II, 326; Gram 531.

3 J. U. 1861, 894-95-

4 I denne Henseende er dansk Praxis ogsaa fast, jfr. U. f. R. 1869, 5°3.>
1870, 162 og 187, 1872, 310, 1878, 1129.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free