Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2o8 § 37. Underpant i faste Ejendomme.
satte,’ hvilket dog synes noget vidtgaaende, da det
formentlig følger af almindelige Kontraktsregler, at Sælgeren, saalænge
Panthaveren ikke er indtraadt i Forholdet, maa bevare Myndighed
til at løse Kjøberen fra den af ham overtagne Forpligtelse.1 Af
den svenske Indtl.s §27 lader sig ved korrekt Fortolkning ikke
udlede Noget til Spørgsmaalets Afgjørelse. Derimod ses det af
en svensk Højesteretsdom,3 at man i Sverig kun da anser
den nye Ejer for personlig ansvarlig overfor Panthaveren, naar
han ved Paategning paa Skyldforbindelsen eller paa anden Maade
ved Aftale med Panthaveren har paataget sig saadant Ansvar.
Opfattelsen er altsaa væsentlig den samme som i Danmark. — Da
Pantsætterens Salg af Ejendommen ikke kan betragtes som
nogen Misligholdelse, kan Panthaveren ikke paa Grund af samme
inddrive sin Fordring som forfalden. Denne Regel gjælder i
Danmark og Norge, ogsaa naar Salget sker ved Tvangsauktion.
I Sverig derimod fører en enkelt Kreditors exekutive
Forfølgning til samtlige Prioritetshaveres Dækning, alle Pantefordringer
forfalde derfor, naar Ejendommen stilles til Tvangsauktion, jfr.
Indtl.s § 30.
3. Naar Panthaverens Fordring forfalder eller skyldige
Renter4 ikke betales, gaar hans Ret ud paa at erholde Dækning
af Ejendommen. I det Følgende fremstilles Grundridsene af den
Fremgangsmaade, der herved skal iagttages, hvorved det vil
være hensigtsmæssigst at tage hvert Land for sig. Ikkun
forudskikkes den Bemærkning, at Panthavere i Danmark og Norge
ved Siden af Retten til at søge Fyldestgjøreise have et andet
1 Hallager-Aubert 387—88.
2 Jfr- ogsaa Auberts Note hos Hallager II, 388—89.
1 Naumann 1875, 414.
1 I Sverig vil paa Grund af den almindelige Fordeling mellem samtlige
Prioriterede, der finder Sted i Tilfælde af Tvangssalg, Panthaveren altid være
berettiget til at fordre sin hele Kapital, naar Renterestancer paadrages og
inddrives af Pantet, medens i de tvende andre Lande en exekutiv Inddrivelse alene
af Renterne kan finde Sted. I Norge og Danmark er det sædvanligt i
Pantebreve at vedtage, at Kapitalen uden Opsigelse forfalder, naar Renter ikke betales
i rette Tid. Naar en saadan Vedtagelse ikke foreligger, kan Kapitalen ikke
udenvidere anses som forfalden af den Grund, jfr. Ørsted Hb. VI, 174;
Hallager-Aubert II, 427 — 28; Gram 566. En lignende Bemærkning maa gjøres
for Sverigs Vedkommende, saa at altsaa Tilbud om at betale den forfaldne
Rentepræstation efter Omstændighederne kan afværge Tvangssalget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
