Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 12 § 37- Underpant i faste Ejendomme.
men,1 medmindre saadan Ret er indrømmet ham (brugeligt
Pant, jfr. D. og N. L. 5-7-6), hvorpaa der endnu i adskillige
norske Egne forekommer hyppigere Exempler.2 Det er altsaa
Pantsætteren, der fremdeles virker paa Ejendommen som hidtil,
dog behøver Panthaveren ikke at finde sig i, at han vanrøgter
Ejendommen, men kan isaafald, da Fordringen eo ipso
forfalder ved denne Misligholdelse (jfr. Indtl.s § 31),3 inddrive sit
Tilgodehavende, ligesom han i Danmark og Norge kan benytte
sig af den Adgang, 5-7-8 giver til at faa Pantsætteren sat tid
af Ejendommen og sig indsat i Besiddelsen. Ligesom
Pantedebitor trods Pantsætningen bevarer sin faktiske Raadighed over
Pantet, saaledes kan han ogsaa retligt disponere over dette ved
at stifte jura in re aliena eller endog ved at afhænde Pantet.4
Panthaveren, der beholder sit Pant og ligeledes sin Debitor, lider
Intet herved. I Reglen er det ved Afhændelsen en Aftale
mellem Sælger og Kjøber, at denne skal overtage Pantegjælden.
At en saadan Aftale ikke forpligter Panthaveren, er klart; han
kan uanset samme holde sig til sin gamle Debitor.5 Kommer
denne da til at indfri Gjælden, maa han indtræde i Panthaverens
Ret. Af Hensyn hertil burde den Pligt paahvile Panthaveren at
sørge for Panterettens Bevarelse. Særlig betænkt herpaa har
dog kun den svenske Indtegningslov været, jfr. sammes § 29.
Om Panthaveren ved den blotte Aftale mellem Sælger og Kjøber
berettiges til at holde sig til den nye Ejer personlig, maa
afgjøres efter de Grundsætninger, der gjælde om Retshandler in
favorem tertii. Den danske Stempellov af 19 Febr. 1861 § 63
forudsætter, at Panthaveren ikke bliver berettiget dertil; en
anden Sag er, at Kreditor, naar han ikke vil gjøre sin
personlige Fordring gjældende, men alene vil holde sig til Pantet, maa
anses beføjet til, efter Stævning til dettes nærværende Ejer, at
søge Fyldestgjørelse af Ejendommen. For Norges Vedkommende
læres hos Hallager-Aubert uden Indskrænkning det Mod-
1 Gram 559, Hallager-Aubert II, 380, Schrevelius II, 264.
2 Jfr. Aubert Kontraktspantets historiske Udvikling især i dansk og norsk Ret,
83 ff.; R. T. 1872, 342. Et Exempel i Danmark findes i U. f. R. 1873, 446.
3 Jfr. Hallager-Aubert II, 429, Gram 563, Ørsted Hb. VI, 179, Schrevelius
II, 265.
4 Jfr. Hallager-Aubert II, 380, Gram 560, Schrevelius II, 264.
s Gram 560, Ilallager-Aubert II, 388 — 89, Schrevelius II, 277.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
