- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Tingsret ved H. Matzen /
242

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

242

§ 42- Tilbageholdelsesretten. 242

helt miste sin Ret.1 For denne Mening kan neppe anføres andet,
end at den stemmer med Romerretten, der ikkun gav Retinenten
en exceptio. Iøvrigt synes den, naar man først indrømmer, at
Retinenten har et retfærdigt Krav paa at besidde, i og for sig
mindre naturlig.2 Retinenten bør vistnok antages at have samme
Vindikationsret som en Haandpanthaver. Udleverer Retinenten
i et forbigaaende Øjemed Tingen til Ejeren, maa Forholdet
ligeledes bedømmes som ved Haandpant.

Forholdet mellem den lovbestemte Retentionsret og ældre
jura in re kan ikke ubetinget afgjøres ved Formlen prior tempore
potiorjure. Beror Retinentens Fordring paa, at han uden Aftale
har anvendt Bekostninger paa Tingen, kan han gjøre sin Ret
gjældende ogsaa overfor alle ældre tinglig Berettigede. Er en
Ting overgivet til Reparation, er det Samme Tilfældet, naar blot
Vedkommende har været kompetent til at foranstalte den
repareret eller Grundsætningerne om in rem versio hjemle en Fordring
mod Ejeren. Hvad endelig Skadetilføjelser angaar, kan den
Forurettede ligeledes fastholde sin Ret, naar blot den, hvem Ansvaret
for Tingen paahviler, var i lovlig Besiddelse af samme. Saaledes
kan, naar en Forpagter har ladet Kreaturer komme ind paa
Andens Grund, hverken Ejeren selv eller en tidligere Panthaver
forlange dem udleverede af Optageren.

Retinenten, der, som tidligere bemærket, ikke har nogen
særlig Adgang til at søge Fyldestgjørelse,3 er forpligtet til at
gjemme Tingen som en paapasselig Mand samt til, naar
Fordringen med Akcessorier betales, at udlevere den, jfr. svensk L.
2i Decbr. 1857 §§ 25 og 26, norsk L. 16 Maj 1860 §§ 28 og
29; dansk L. 25 Marts 1872 § 4.

1 Jfr. Brandt 69; Gram 677.

5 Aagesen Indledn. 409 og 465.

3 En Ret til at realisere kan udspringe af en særlig Retsgrund f. Ex. fordi
Tingen ikke taaler Opbevaring. En Retinent, der har en retskraftig Fordring,
kan paa sædvanlig Maade søge Dom for denne og efter Omstændighederne gjøre
sig betalt af den retinerede Ting. I Norge antages det, at han kan faa Dom for
at sætte Tingen til Auktion og altsaa springe Exekutionen over, jfr. Brandt S. 68
eller endog efter Omstændighederne — selv udenfor nogle faa lovbestemte
Tilfælde — umiddelbart skride til Tvangsauktion, jfr. Schweigaard II. 422—23 og 476.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:03:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-2/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free