Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
§ 44- Real- eller Grundbyrder. 246
for en afstaaet Brugsret over fast Ejendom saasom — —
Dokumenter, hvorved en Ejendomsbyrde overtages»).
Til Grundbyrdens Begreb hører formentlig ikke, at den skal
være vedvarende.1 Et praktisk Exempel paa en temporær
Grundbyrde er Aftægt (Føderaad, undantag), forsaavidt den ikke alene
hjemler en Brugsret. Vil man til Begrebet udkræve, at Byrden
skal være stedsevarende, kommer man til at savne en
Fællesbetegnelse for de tinglige Rettigheder, der have ganske samme
Indhold som Grundbyrderne, kun at de ere temporære, stiftes
paa samme Maade, nyde samme Retsbeskyttelse og ophøre paa
samme Maade. Der skjønnes imidlertid ikke, at der efter
Sprogbrugen er nogen Nødvendighed for saaledes at indsnevre Begrebet.
Grundbyrden kan gaa ud paa, at den Forpligtede skal give Noget
(Exempler: Tiende, Jordskyld, tomtøre) eller paa, at han skal
gjøre Noget (Exempler: Dagværksskyldighed, Hoveri,
Gjerde-holdspligt). En Opregning af de forskjellige Grundbyrder er
ligesaa ugjørlig som en Opregning af Servituterne. Friheden til
at stifte Grundbyrder efter eget Tykke er nemlig i det Hele ikke
underkastet særlige Indskrænkninger i nordisk Ret. Ikkun for
Danmarks Vedkommende mærkes, at en hoverifri Gaard ifølge PI.
9 Marts 1838 ingensinde maa blive hoveripligtig, og at det ved
PI. 30 Marts 1814 er forbudt Ejere af komplette Sædegaarde ved
Salg af Bøndergods i Henhold til Fdg. 13 Maj 1769 at betinge
sig Hoveri af de afhændede Steder. Hyppigt vil Grundbyrden
ligesom en Servitutret aktiv være knyttet til en fast Ejendom, men
nødvendigt er dette ikke. Visse Grundbyrder have særligt Folium
i Realregistrene og ere forsaavidt i retlig Henseende
sammenstillede med faste Ejendomme. Dette gjælder i Danmark og Norge
tildels om Tienden af faste Ejendomme, jfr. dansk Fdg. 28 Marts
i§45 § 4 og norsk Res. 19 Juli 1848 § 3,2 og i Sverig om
frälseränta, jfr.’ Lagfartslovens § 1, se iøvrigt ovenfor S. 3 og 16.
Tienden i Sverig sammenstilles med Skatter til Ståt og Kommune.
Grundbyrder kunne i alle tre Lande stiftes dels ved
Viljeserklæring dels ved Aldertidshævd,3 dels være paalagte ved Love.
Om Erhvervelsen ved Alderstidshævd, til Støtte for hvilken
kan anføres D. og N. L. 2-12-1, D. L. 2-15-9, N. L. 7, N. L.
1 Se dog Gram 679; Brandt 136; Schrevelius, II 320.
2 Gram 683 ff.; Brandt 142 ff. 3 Jfr. dog Brandt 138.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
