Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 44- Real- eller Grundbyrder.
249
Grundbyrden pro rata fordeles paa Parcellerne; først in
sub-sidium indtræder Solidariteten. For Norges Vedkommende
antages det af Brandt,1 at Byrden maa fordeles paa Parcellerne,
rftedmindre en modsat Aftale er truffen ved Stiftelsen.
At Grundbyrder som andre tinglige Rettigheder kunne
bortfalde ved Overenskomst, Renunciation, Betingelsers Indtræden,
Tidsfristers Udløb, Konfusion, Tingens Undergang o. s. v.
behøver ikke særlig at fremdrages. Derimod bringes i Erindring,
at Grundbyrden falder bort ved Ikke-Udøvelse i Alderstid,2 hvad
man dog for Sverigs Vedkommende ikke er tilbøjelig til at
antage om indtegnede Grundbyrder. Om Grundbyrdens
Tilintetgjørelse ved Ejendomshævd og den i svensk F. 14 Maj 1805
omhandlede Præskription henvises til det Foregaaende S. 130—32
og 136. Med Hensyn til forskjellige i praktisk Henseende
særdeles vigtige - Grundbyrder have Lovgivningerne anordnet en
tvungen Afløsning eller Omdannelse, eller givet en enkelt eller
flere Interesserede Ret til at fordre en saadan. I Danmark gjælder
dette om Tiende (7 April 1740, 8 Jan. 1810, 14 Apr. 1852,
23 Jan. 1862) og Hoveri (5 Juni 1795 og 4 Juli 1850), i Norge
om Tienden (Fdg. 31 Juli 1801), Jordebogsrettigheder (17 Decbr.
1836), Jordafgift (5 Aug. 1848 § 2, 24 Septbr. 1851 § 3) og
løs Landskyld (29 Marts 1854, 21 Marts 1860). Som en
Forantaltning, der sigter til at bringe en Grundbyrde til at
ophøre, nævnes for Sverigs Vedkommende den Forkjøbsret, der er
indrømmet Ejeren af frälseskattehemman og den, hvem frälseränten
tilkommer, henholdsvis naar frälseränten eller Ejendommen sælges,
jfr. J. B. 4-5, Fdg. 21 Marts 1835, Lagfartslovens § 13.
Forsaavidt en Grundbyrde støder sammen med en bedre (ældre)
tinglig Ret, behøver den naturligvis kun at vige, saalangt det er
nødvendigt til den bedre Rets Fyldestgjøreise. Ejendommen
bliver derfor først at opraabe med Behæftelsen, jfr. Utskl.s § 105.
Er det nødvendigt at sælge Ejendommen ubehæftet, bliver af det
Overskud, der udkommer ud over den Prioriteredes Fordring,
den Grundbyrdeberettigede fortrinsvis at dække for et saa stort
Beløb, som hans Fordring ansættes til, for Sverigs Vedkommende
dog kun forsaavidt Grundbyrden efter sit Indhold gaar ud paa
at fordre visse Penge eller Varer. Om Fremgangsmaaden ved
1 Brandt 138. 2 Jfr. dog Brandt 138.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
