Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
§ 4- Personerne i de obligatoriske Retsforhold.
Medforlovere, naar for nogens Vedkommende Præskription er
indtraadt efter den kortere Frist af 12 Maaneder, se § 27.
Hvorvidt den fælles med Andre forpligtede Skyldner, der
har afgjort den hele Forpligtelse, har Regres ligeoverfor sine
Medskyldnere, kan ikke afgjøres ved nogen almindelig Regel.
Er den fælles forpligtende Kjendsgjerning af kontraktmæssig
Natur, vil Regres i Almindelighed haves. For den svenske
Rets Vedkommende grundes denne Regel paa Bestemmelsen i
Promulgationslag 10 Aug. 1877 § 10, 8 Mom. Noget positivt
Lovbud kan ikke paaberaabes i dansk og norsk Ret. Her
synes almindelige Retsgrundsætninger ialfald at tilsige, at naar
den Betalende kun delvis har nydt godt af den Ydelse, hvoraf
Forpligtelsen har sit Udspring, har han Ret til at faa godtgjort
det af ham i Medskyldnernes Interesse for Ydelsen givne Vederlag.1
Hvad Kautionister angaar, henvises til den specielle Del.
Hvor Regres indrømmes den Skyldner, som betaler, antages
denne at have samme principale solidariske Ret mod sine
Medskyldnere som tilkom Fordringshaveren. Hvad svensk Ret
angaar, er denne Regel positivt udtalt i ovennævnte
Lovbestemmelse. I Kraft af denne indtræder den Betalende derhos uden
videre i Fordringshaverens Rettighed, uden at Transport hertil
udkræves. At det Samme uden udtrykkeligt Lovbud ogsaa
gjælder i dansk og norsk Ret er vistnok almindelig antaget.
Dersom den solidariske Forpligtelse skyldes et i Fællesskab
begaaet Retsbrud, har det været lært, at den Betalende i
Almindelighed ikke skulde have Regres ligeoverfor sine Medskyldige.2
For dansk og svensk Rets Vedkommende synes dog den nyere
Theori at være tilbøielig til at opstille som Regel, at den, der
har afgjort den hele Forpligtelse, har Regreskrav pro rata hos
de Andre.3
Hvis Flere, der hæfte fælles for samme Fordring, komme
under Konkurs, bestemme Konkurslovene (d. Lov 25 Marts 1872
§ 18, n. Lov 6 Juni 1863 § 121, s. Lov 18 Septbr. 1862 § 115,
jfr. § 116), at Fordringshaveren har Ret til i ethvert af Boerne
at fordre Udlæg efter Fordringens hele paalydende Beløb, indtil
1 Gram II, i, S. 48 ff., Lassen, Alm. D. S. 186.
2 Se nærmere Gram II, 2, S. 883 ff., Hallager-Aubert II, S. 564 ff.,
jfr. Aubert S. 16—19, Schrevelius II, S. 399—400.
s Lassen, Alm. D. S. 191 —192.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
