Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 8. Om obligatoriske Retsforhold stiftede ved retstridige Handlinger. 2 I
pligter den, mod hvem Tvangen er øvet. Det Samme gjælder
om Handlinger, der ere Resultat af en organisk legemlig Tilstand,
eller ydre uovervindelige Hindringer.1
Derimod har Spørgsmaalet været meget omtvistet, forsaavidt
angaar Børn og Afsindige.
I Danmark2 bestemmer L. 1—24—9, der fremdeles staar
ved Magt som Regel for civilt Ansvar, at Børn under 15 Aar
ere pligtige at erstatte Skade, som de forsætlig tilføie. For
skadegjørende Handlinger, der ikke ere udførte med Forsæt,
bære Børn intet Ansvar; dog gjælder en Undtagelse herfra,
naar Handlingen ifølge Straffelovens § 36 kan tilregnes et Barn
mellem 10 og 15 Aar som strafbar Uagtsomhed, jfr. § 300.
Med Hensyn til Sindssyges Erstatningsansvar bemærkes, at
Taaber og deslige Personer ifølge Straffelovens § 39, jfr. § 300
ere erstatningspligtige. Hvorledes Spørgsmaalet stiller sig for de
egentlig Afsindige, ansees tvivlsomt.3
I Norge4 maa Spørgsmaalet ansees afgjort, omend indirekte,
ved Straffelovens Kap. 26 §§ 6 og 7. Erstatning kan ikke
kræves, naar Skade er forvoldt af Personer, der paa Grund af
Ungdom eller abnorm Sjælstilstand ikke ere kriminelt ansvarlige.
Dog indtræder ifølge § 7 Erstatningspligt for den, som i Alderen
mellem 10 og 15 Aar har gjort sig skyldig i forsætlig
Forbrydelse, naar Straffrihed for hans Vedkommende ikke er
begrundet i manglende Skjønsomhed, men i den for Forbrydelsen
satte Strafs Ringhed.
Den svenske Ret har derimod i de heromhandlede
Anvendelser opgivet Fordringen paa personlig Tilregnelighed.
Straffelovens Kap. 6 § 6 bestemmer, at Skade bevirket af
Personer, der paa Grund af Ungdom, Afsindighed eller sygelige
Tilstande ikke ere kriminelt ansvarlige, skal tilsvares af disse,
forsaavidt Erstatning ikke kan erholdes hos Nogen, som paa
Grund af manglende Tilsynspligt er hjemfalden til Ansvar.
1 Jfr. Gram II, 2, S. 861 ff., Schrevelius II, S. 393.
2 Jfr. Ørsteds Haandbog V, S. 18 ff., Gram II, 2, S. 865 — 878, Goos,
Strafferet II, S. 66 ff, 156 ff., 261 ff.
3 Lassen, Alm. D. S. 85 — 87.
4 Hallager-Aubert II, S. 536 ff, Schweigaard, Commentar I, S. 33—34,
Aubert S. 109 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
