- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
24

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24 § 9- Om obligatoriske Retsforhold stiftede ved Villieserklæring. Grundlag.

V. Særskilt om obligatoriske Retsforhold,
stiftede ved Villieserklæring (Kontrakt).

§ 9.

Retsforholdets Grundlag:.

Spørgsmaalet om, fra hvilket Tidspunkt en obligatorisk
Forpligtelse skal antages at være stiftet gjennem Villieserklæring,
er i den nordiske Ret ikke positivt afgjort ved udtrykkelig
Lovbestemmelse. Som tidligere (§ 3) antydet, har i denne Materie
afvigende Anskuelser været gjort gjældende, og
Uoverensstemmelsen i Opfatning er saa meget mere indgribende, som den
gjælder Opstillelsen af selve Grundprinciperne.1

For dansk og norsk Rets Vedkommende har der været
taget Udgangspunkt i Lovens 5—1-—2, som bestemmer, at alle
Kontrakter, der frivillig gjøres af dem, der ere myndige og
komne til deres Lavalder, skulle holdes i alle deres Ord og
Punkter saa, som de ere indgangne. Af denne Artikel har man
udledet, at der udfordres to overensstemmende Villieserklæringer,
nemlig fra den ene Side Tilsagn af en Rettighed og fra den
anden Side Antagelse af Tilsagnet.

En herfra forskjellig Opfatning er i den nyere Tid bleven
hævdet, navnlig af danske Theoretikere under Henvisning til
Bestemmelse i Lovens 5 — 1 — 1 om, at Enhver er pligtig at
efterkomme, hvad han har lovet. Til Stiftelse af en obligatorisk
Rettighed udkræves efter denne Lære ikke nogen gjensidig
Overenskomst, det retsstiftende er Løftet fra den, der skal
forpligtes, til den, der skal have Retten Fra et almindeligt
Rets-synspunkt begrundes derhos denne Sætning ved, at der hos den,
til hvem Løftet er givet, er vakt en i juridisk Forstand berettiget
Forventning.2

1 Angaaende dette Emne se i det Hele Ørsteds Hdbg. I, S. 93 ff., Gram
II, i, S. 165 ff., Hallager-Aubert I, S. 379, Aubert S. 70 ff., Schrevelius II,
S. 386—389, Hindenburg, Om Kjøb og Salg S. 2 ff., navnlig S. 16 — 22,
Aagesen, Bemærkninger S. 71—72, Fortsatte Bemærkninger S. 29 — 31, Goos
Alm. Retslære I, S. 216 ff., Lassen, Alm. D. S. 15 ff., N.Lassen, Villien som
For-pligtelsesgrund S. 38 ff., Nordling, Anteckningar S. 141 ff.

2 Goos, Alm. Retslære I, S. 221 ff., Aagesen, Indledn. S. 34 og 571,
Lassen Alm. D. S. 15 ff., jfr. hermed Nordling, Anteckningar S. 145.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free