- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
34

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

34

§ 12. Fortsættelse. Vildfarelse. Svig. Tvang. 34

En anden Sag er, at denne i et saadant Tilfælde kan have Krav
paa Erstatning for den lidte Skade. At den, der ved Svig
direkte er bleven forledet til at indgaa en Retshandel, ikke
derved forpligtes, er positivt udtalt af Loven i forskjellige
Anvendelser, saasom D. og N. L. 4—6—6 og 9, S. H. B.
i — i o. f. ; om de i s. Utsökningslag 10 August 1877 §§ 25 og
26 indeholdte særegne Bestemmelser skal handles nedenfor.

Villieserklæringen er endvidere uforbindende, naar den er
fremkaldt ved kompulsiv (psykisk) Tvang. Denne er tilstede,
naar en Person ved Trusler om et Onde er bevæget til at afgive
Erklæringen, forudsat at denne Handling maa betegnes som
ulovlig.1 Selv om det Onde, hvormed der trues, lovlig kan
til-føies, er dog Tvangen ulovlig, saafremt utilbørlige Fordele ere
opnaaede ved at stille dette Onde i Udsigt.2

Hvad Tvangens Styrke angaar, maa Grænsen sættes
objektivt; et almindeligt, fornuftigt Menneskes Modstandskraft maa
være beseiret.3

Om Virkningerne af kompulsiv Tvang handles for dansk og
norsk Rets Vedkommende i L. 5—1 —4 og 5, jfr. 2.4
Førstnævnte Lovbud fastsætter, at den Tvungne skal, saasnart han
gjenvinder sin Frihed, foretage en Vedersigelse til Thinge. Efter
den almindeligste Fortolkning er denne Forskrift dog ikke at
opfatte som præceptorisk. Saafremt den i Loven omhandlede
Vedersigelse foretages, vækkes en Formodning om, at
Villieserklæringen er aftvungen, og den Vedersigende tilstedes at
godtgjøre sin Paastand ved at aflægge Ed. Undladelse af at
vedersige har ikke til Følge, at Erklæringen bliver bindende, men den
medfører, at de almindelige Bevisregler komme til Anvendelse.

Den svenske Lov indeholder ikke som den danske og
norske en almindelig Bestemmelse om Virkningerne af ulovlig
Tvang. At det imidlertid er Lovgivningens Mening, at denne

1 Se Gram II, i, S. 171 —175, Hallager-Aubert I, S. 43—46, Lassen,
Alm. D. S. 36—39, Schrevelius I. S. 145—147, Ørsteds Hdbg. V, S. 80—84,
Nordling, Anteckningar S. 148. Jfr. Aagesen, Indledning S. 577—584.

2 Jfr. Gram II, 1, S. 173, Hallager-Aubert I, S. 44, Ørsteds Hdbg. V, S. 81.

3 Nordling, Anteckningar S. 148. Delvis afvigende Gram II, I, S. 173,
Hallager-Aubert I, S. 43, Aubert S. 93.

4 Se Gram II, 1, S. 173—175, Hallager-Aubert I, S. 44—46, Lassen, Alm. D.
S- 37—39, Ørsteds Hdbg. V, S. 81 — 84. Jfr. Aagesen, Indledning S. 577, 584,
683 ff., Aubert S. 94. Se ogsaa Aagesens Program for 1866 S. 172 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free