Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37 § 13- Om Villieserklæringens Form.
Former. Saaledes er Villieserklæringens skriftlige Affattelse
paabudt ved forskjellige Lovsteder, t. Ex. D. L. 4—1 — 1, 4—2 — 2,
D. og N. L. 4—6—i, n. L. 24 Septbr. 1851 § 1, S. J. B.
i—2, K. Frdn. 20 Novbr. 1845 § l> Inteckningslag 16 Juni 1875
§ i o. fl.1 Ogsaa andre Former ere i enkelte Tilfælde foreskrevne;
som Exempler herpaa kunne nævnes Tilkaldelse af
Vitterlighedsvidner eller Øvrighedens Mellemkomst ved Kontraktens Afslutning.
I de færreste Tilfælde har Loven fastsat, at Ikke-Iagttagelsen
af den foreskrevne Form medfører Retshandelens Ugyldighed.
Der kan derfor spørges, om denne Virkning indtræder, selv om
Loven forholder sig taus angaaende dette Punkt. Dette Spørgsmaal
vil i svensk Ret i Regelen blive at besvare bekræftende. Hvor
skriftlig Affattelse er paabudt, — et saadant positivt Bud antages
dog ligesaalidt at være indeholdt i H. B. 15—1 som i H. B.
9—i, 10—i eller 12—1, — er der saaledes ikke Adgang til ved
andre Bevismidler, saasom Vidner, at godtgjøre Overenskomstens
Indhold. Af samme Grund vil der, naar de lovbestemte Former
ere iagttagne, ikke være Anledning til at føre Modbevis mod
Dokumentets Indhold. Disse Regler gjælde ikke alene ligeoverfor
Trediemand, der er interesseret i Spørgsmaalet om Kontraktens
Gyldighed, men ogsaa i Forholdet mellem selve de kontraherende
Parter. Det er navnlig i Henseende til de ved Overdragelse af
fast Eiendom foreskrevne Former, at Spørgsmaalet gjentagne
Gange har været undergivet Domstolenes Afgjørelse.2
I Danmark og Norge har Retsbrugen vægret sig for at
lægge en saadan Fortolkning ind i Lovens Forskrifter om
Villieserklæringens skriftlige Form.3 Dette gjælder ikke alene, naar
Loven har knyttet en anden, mindre streng Virkning til
Ikke-Opfyldelsen af dens Paabud, men selv i Tilfælde af, at
Lovbestemmelsen i saa Henseende forholder sig taus og derfor i det
Væsentlige bliver uden Betydnipg, aldenstund Bevis tilstedes ført
ved andre Midler. Ogsaa hvor andre Formaliteter end
Skriftligheden ere paabudte, er i Norge Praxis utilbøjelig til at tillægge
deres Tilsidesættelse nogen afgjørende Vægt. I Danmark vil
1 Se Gram II, i, S. 196 ff., Hallager-Aubert I, S. 53, Schrevelius I, S. 161.
2 Nordling, Anteckningar S. 172, Ask II, S. n4 ff.
3 Gram II, 1, S. 190—191, Hallager-Aubert I, S. 60 —64, Lassen, Alm. D.
S. 20, Aubert § 17.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
