- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
45

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 15. Mora.

45

Denne Anskuelse er dog neppe nu den almindelig raadende
og antages heller ikke at være fulgt i Praxis.1
Udgangspunktet synes at maatte søges i det af Skyldneren ved
Villies-erklæringen afgivne Tilsagn. Paa Grundlag heraf bliver det at
afgjøre, om det kan ansees Skyldneren tilregneligt, at han har
kontraheret om noget, som han ikke kan opfylde. I
Almindelighed skjælnes her, eftersom Hindringen var tilstede ved
Villies-erklæringens Afgivelse, (oprindelig Umulighed), eller om den
er opstaaet senere, (efterfølgende Umulighed).

Om den oprindelige Umulighed maa i Regelen Skyldneren
antages at have havt eller at burde have havt Kundskab, og i
begge Tilfælde maa han indestaa for, at Forpligtelsen lader sig
opfylde. Nogen Forventning i saa Henseende er derimod ikke
vakt, naar Fordringshaveren kjendte eller burde kjende
Umuligheden.

Dersom Hindringen har Karakteren af en efterfølgende
Umulighed, stiller Forholdet sig tildels forskjelligt, eftersom
Umuligheden er objektiv eller subjektiv.2 Under førstnævnte
Forudsætning maa Skyldneren i Regelen antages at være fri for
Ansvar. Regelen vil navnlig have praktisk Anvendelse i
Tilfælde af, at Kontraktsgjenstanden er individuelt bestemt. Hvis
en saadan gaar tilgrunde efter Villieserklæringens Afgivelse,
pligter Skyldneren ikke Erstatning. En objektiv Umulighed vil
derimod kun undtagelsesvis foreligge, naar Ydelsen er generisk
bestemt. I extraordinær Tilfælde, saasom naar Krig udbryder,
eller naar en Forbudslov udstedes, maa dog Umuligheden ogsaa
overfor generisk bestemte Ydelser siges at være objektiv, og
isaafald turde der være Føie til at lade Regelen om
Ansvarsfrihed komme til Anvendelse ogsaa paa de saaledes bestemte
Ydelser.

Hvis Umuligheden er subjektiv, maa Skyldneren antages at
have overtaget Ansvaret, forsaavidt Kontraktens Gjenstand er en
Ydelse af generisk Art. Mere tvivlsomt er det, i hvilken Ud-

1 Hallager-Aubert I, S. 78—79, Lassen, Alm. D. S. 139 ff. og §§ 26—27,
Evaldsen, Skyldnerens Mora S. 7 ff. Jfr. Hindenburg, Om Kjøb og Salg S. 70.
Jfr. Nordling, Anteckningar S. 216—217.

2 Herimod Torp, Nogle Bemærkninger om Debitors Ansvar for den efter
Kontraktens Afslutning indtraadte Umulighed, i Ugeskrift for Retsvæsen, 1880,
S. 353 ff-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free