Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
§ 36. Fortsættelse. Om periculum og commodum rei. 122
sige, at periculum rei ved merkantile Kjøb ifølge Handelssædvane
gaar over paa Kjøberen allerede ved Kontrakten.1
Hvor det kun er en Forringelse, som rammer Tingen, ere
Meningerne mere delte om, hvem der skal bære Tabet, idet
enkelte Forfattere antage, at Tabet bør falde paa Kjøberen, der
altsaa ansees forpligtet til ligefuldt at betale den fulde Kjøbesum2,
medens andre ville lade Tabet falde paa Sælgeren og give
Kjøberen en forholdsvis Afkortning i Kjøbesummen.3 Den
første Mening turde formentlig have de bedste Grunde for sig,
om den end medfører den Uleilighed, at det ofte kan være
vanskeligt at drage Grændsen mellem Tingens Ødelæggelse og
dens Forringelse.
Hvor Sælgeren efter Ovenstaaende bærer periculum rei,
overføres Risikoen imidlertid paa Kjøberen i det Øieblik, Tingen
til rette Tid og Sted leveres ham af Sælgeren, og formentlig
ogsaa ved en tidligere Overleverelse, saafremt Kjøberen modtager
Tingen uden Forbehold. Ogsaa ved fast Eiendom maa
Overleverelse antages at have denne Virkning, selv om Skjøde ikke
udstedes, og det Samme gjælder formentlig om Udstedelse af Skjøde
uden Overleverelse, dog vel neppe, naar det i Skjødet udtrykkelig
bestemmes, at Overleverelse først skal finde Sted ved et vis
fremtidigt Tidspunkt, og Tingen imidlertid tilintetgjøres. Lige med
Overleverelse staar i denne Henseende Aftale om, at Sælgeren
fremtidig skal besidde paa Kjøberens Vegne.4
Samme Virkning at overføre periculum rei paa Kjøberen har
ogsaa lovligt Tilbud fra Sælgerens Side. I Regelen vil, som
tidligere bemærket, dette kun gaa ud paa, at Varerne ere til
Kjøberens Raadighed, og fra det Øieblik Sælgeren overensstemmende
med Kontrakten holder Gjenstanden til Kjøberens Raadighed
bærer denne Risikoen for dem. Hvor derimod Sælgeren skal
forsende dem for Kjøberens Regning, ophører hans Risiko først
ved Varens Overleverelse til Forsendelse5, og er han ifølge
1 Dette er Hindenburgs Paastand (S n6ff). Jfr. herimod Hagerup S. 77.
2 Ørsteds Hdbg. V, S. 196—197, Hagerup S. 94—95, Hindenburg S. 110
—113, jfr. Lassen, Sp. D. S. 14.
3 Gram II, 2, S. 49 — 50, Hallager-Aubert I, S. 223.
4 Jfr. i det Hele Gram II, 2, S. 41, Hallager-Aubert I, S. 226
Hagerup S. 78.
5 Gram II, 2, S. 42, Hagerup S. 79, Hindenburg S. 122.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>