Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 46. Pengeanvisninger.
149
Laangiver, som vil have saadan, udtrykkelig betinge sig, H. B.
9 —10; i enkelte Forhold, f. Ex. Kontokurrantforhold mellem
Handelsmænd, er det dog sikker Sædvane, at Renter beregnes,
uagtet ikke udtrykkelig Aftale er gjort herom.1
Renten maa i ethvert Fald i Mangel af anden Aftale antages
at forfalde til samme Tid som Kapitalen. Men hvor selve
Gjælds-forholdet er beregnet paa længere Varighed, maa man vistnok
antage, at Renten skal erlægges aarlig2, og ved de staaende
Obligationer vil, i Mangel af anden Aftale, Renterne i Danmark
og Norge blive at erlægge 2 Gange om Aaret, nemlig ilte Juni
og 11te December.
I Henseende til Størrelsen af den Rente, som kan betinges,
findes visse positive Indskrænkninger i de nordiske Landes
Lovgivninger, hvorom henvises lil den almindelige Del. (§ 7).
I Forbindelse med Forstrækningskontrakter er det ikke
ualmindeligt at behandle visse Arter af skriftlige Skylderklæringer
med Penge som Gjenstand, navnlig Vexler, og skjønt der kan
reises vægtige Indvendinger mod Rigtigheden af en saadan
Ordning, idet saadanne Gjældskrav ligesaavel kunne have andet
Grundlag end en given Forstrækning, vil dog dets nævnte
Ord-ning ogsaa blive fulgt her.
§ 46.
Pengeanvisninger.3
Efter den Form, hvori en Pengeanvisning (Assignation,
in-visning) i Regelen fremtræder, er den en skriftlig Anmodning fra
en Person (Assignanten) til en anden Person (Assignatus) om for
Udstederens Regning at betale en Pengesum til en Trediemand
(Assignataren). Det turde maaske være det Rette ogsaa i retlig
Henseende at opfatte Anvisningen paa denne Maade og ikke, som af
flere Forfattere gjort, som en Fuldmagt for Assignataren til paa
1 Se ovenfor S. 16, Lassen, Alm. D. s. 118—119.
2 Sv. Høiesteretsdom af 4 April 1862.
3 Se Gram II, 2, § 138, Hallager-Aubert I, § 106. Lassen, Sp. D. § 66,
Ørsteds Hdbg. V. S. 284—286, Deuntzer, Om Fuldmagt og dermed beslægtede
Forhold (Kjøbenhavn 1872) S. 103—140, Evaldsen, Bidrag til Læren om
Fuldmagt og dermed beslægtede Retsforhold (Kjøbenhavn 1872) §§ 8—IX.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
