- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
150

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 46. Pengeanvisninger. 168

Assignantens Vegne at modtage et Beløb hos en Trediemand
(Assignatus).1

Anvisninger kunne gjøres betalbare ved Forevisning (Sigt),
en bestemt Tid efter Forevisning, paa en bestemt Dag,
ligesom Betalingsdagen maa kunne bestemmes paa hvilkensomhelst
anden Maade, f. Ex. «ved Markedet i N. N. By», naar blot
Tidsbestemmelsen er tilstrækkelig tydelig.

Er ingen Forfaldsdag fastsat, maa Anvisningen uden Tvivl
ansees betalbar ved Sigt.

Udstedelse af haandskrevne Anvisninger, lydende paa mindre
Beløb end ioo Rigsdaler Banco (150 Kroner), og stillede paa
Ihændehaveren (eller paa vis Mand eller Ordre) samt Udstedelse af
trykte og graverede Anvisninger, «på enskilde personer» som
Assig-nater er i Sverige forbudt under Straf ved to K. Frd. 13 Juli 1818.2

Med Hensyn til det Forhold, som gjennem Anvisningen
opstaar mellem de forskjellige derved forekommende Personer,
mærkes Følgende:

Hvorvidt Assignatus er forpligtet til at imødekomme den til
ham stillede Anmodning og akceptere eller betale Assignantens
Anvisning, beror paa det mellem disse Personer forøvrigt bestaaende
Forhold, saasom om han skylder Assignanten Penge, der ville
være forfaldne paa den for Anvisningen bestemte Forfaldsdag,
om han har lovet at honorere Anvisningen o. lg.3 Naar han har
efterkommet den til ham stillede Anmodning og betalt
Anvisningen, er han berettiget til for sit Udlæg at kræve Dækning
hos Udstederen4, enten gjennem at afskrive Beløbet paa Gjæld
til denne eller paa anden Maade, forudsat naturligvis, at han ikke
er gaaet udenfor Anmodningen (Mandatet), f. Ex. ved at
betale uden nærmere Underretning (Advis), naar Anvisningen blot
opfordrer ham til at betale efter Modtagelsen af saadan, eller ved

1 Evaldsen, Om Fuldmagt S. 113, Hammarskjøld, Om fraktaftalet S. 187 ff.
Jfr. Deuntzer, Om Fuldmagt S. 103, Lassen, Sp. D. § 66. Se herimod Gram
11, 2. S. 327, Hallager-Aubert I, S. 442, Trygger, Om fullmakt S. 144.

2 Det kan forøvrigt være tvivlsomt, om ikke begge Frd. som udgjørende
Tillæg til U. B. 4—6 ere ophævede og i ethvert Fald er Forbudet mod Anvisninger,
mindre end 100 Rdl., antikveret.

3 Deuntzer, Om Fuldmagt S. 133—134. Jfr. Gram II, 2, S. 328,
Hallager-Aubert I, S. 442 — 443. Se dog Lassen, Sp. D. S. 401.

4 Gram II, 2, S. 328, Lassen, Sp. D. S. 401—403, Deuntzer, Om
Fuldmagt S. 113, 132, 138.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free