- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
229

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

229 § 71. Om Livsfæste ved Bøndergaarde.



ved nyt Syn overlevere Bygningerne i den Stand, han vil have
dem vedligeholdte, L. 1861 § 9, jfr. § io.1

Videre omfatter Forretningen den til Gaarden hørende
Besætning og Inventarium, saafremt disse Ting leveres Fæsteren
af Husbonden, hvilket var paabudt ved Frd. 1787, og
Undladelse af Forretningen har her samme Virkning som med Hensyn
til Bygningerne. Det saaledes Leverede, der i Forretningen bliver
at beskrive og taxere, forbliver da Husbondens Eiendom. Ved
Frd. 9 Marts 1838 § 10 er det imidlertid blevet tilladt Eier og
Fæster at aftale, at den Sidstnævnte selv skaffer Besætning og
Inventarium, og dette bemærkes da i Synsforretningen, uden at
nogen Besigtigelse eller Taxation behøves.2

I Forretningen skal videre anmærkes, om og i hvilken
Udstrækning Fæsteren har modtaget Sæde- og Fødekorn, Frd. 1787
§6, og han behøver ved Fratrædelsen ikke at tilsvare mere
heraf, end der efter Forretningens Udvisende er ham leveret.3
Endelig kan Eieren under Forretningen inddrage Gjærder,
Led, Vandingssteder og Vandafledningsgrøfter, Frd. 9 Marts 1838
§ 4, saaledes at den Tilstand, hvori disse da befindes, bliver
afgjørende for Fæsterens Vedligeholdelsespligt.4

Angaaende den Brugsret, som tilkommer Fæsteren, kan
man som almindelig Regel sige, at hans Ret gaar ud paa at
bruge og benytte Gaarden med Tilliggelser og gjøre sig Samme
saa nyttig, som han kan uden derved at forringe Fæstestedets
Værdi.5 Der er imidlertid Intet til Hinder for, at der
kontraktmæssig fastsættes visse nærmere Regler for Brugsrettens Omfang
og Udøvelse, hvorved dog er at mærke, at om en vis Driftsplan
er aftalt, kan dens Fravigelse ikke medføre Fæstets Forbrydelse,
men vel Erstatningsansvar. Og paa den anden Side maa erindres,
at Lovgivningen som allerede nævnt har paalagt Fæsteren visse
Indskrænkninger i Brugen, som i det Mindste for en Del
ikke ellers vilde kunne antages uden særlig Vedtagelse.6 Som
saadanne kunne nævnes:

1 Se Gram II, 2, S. 179—181, Borup S. 214.

2 Gram II, 2, S. 181 — 183, Borup S. 214—215.

3 Gram II, 2, S. 183, Borup S. 215.

4 Borup 1. c.

5 Gram II, 2, S. 191, Borup S. 224.

6 Gram II, 2, S. 192 ff., Borup S. 225 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free