- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
260

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 8i. Husmandskontrakter. 2ÖI

Ofte overlades tilligemed Gaarden ogsaa Besætning og
Inventarium til Forpagteren, som da ved Fratrædelsen har at
tilsvare Besætning og Inventarium af samme Godhed. Disse
Forhold have en vis Lighed med de i Danmark brugelige
Hollænderikontrakter, og Forpagterens Raadighed over og
Ansvar for det saaledes Overladte maa formentlig være af samme
Art som ved disse Kontrakter.1

§ 81.

Husmandskontrakter.2

Ved Husmænd forstaar man i Almindelighed Personer af
Almuesklassen, der have faaet overdraget Brugen af et under en
matrikuleret Jordeiendom liggende Jordstykke (Husmandsplads)
mod deraf at svare en aarlig Afgift til Gaardens Eier eller Bruger
og som oftest derhos for denne forrette personligt Arbeide paa
Gaarden.3 Imidlertid gives der ogsaa jordløse Husmænd, paa
hvilke de for Husmandsforholdene i det Hele givne Bestemmelser,
som nu væsentlig indeholdes i Lov 24 Septbr. 1851, saavidt
muligt blive at anvende. Disse Bestemmelser ere Undtagelsesbud,
men Loven selv giver ikke nogen Regel om, hvilke Forhold der
skulle gaa ind under dens Bud; den blot erklærer, hvad der skal
gjælde med Hensyn til Husmænd, Husmandspladse og
Husmands-kontrakter, idet den henholder sig til den traditionelle
Forstaaelse af Begrebet «Husmand». Til Bestemmelse af dette
Begreb skal derfor gives endel nærmere Kjendemærker,
hvorved dog er at bemærke, at noget absolut bestemt saadant
vanskelig lader sig angive, navnlig paa Grund af den
Forskjel i Opfatningen, som tildels gjør sig gjældende i de
forskjellige Landsdele, og som hænger sammen med de forskjellige
Behov, hvoraf Husmandsforholdet er udsprunget, nemlig paa
Østlandet af Gaardbrugernes og Værkseiernes Trang til at skaffe
sig faste Arbeidere ved Gaards- eller Værksdrift, paa Vestlandet
af Trangen hos Fiskere, som ikke selv eie Jord, til at skaffe sig
og Familie fast Bolig og lidt Jord som Binæring.

1 Muligt vil man dog antage, at Forpagteren altid bærer Ansvaret for
hændelig Skade, Hallager-Aubert II, S. 108 — 109.

2 Hallager-Aubert II, S. 114—145.

:i Hallager-Aubert TI, S. 114.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free