- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
261

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 8i. Husmandskontrakter.

2ÖI

Som et væsentligt Kjendemærke for Husmandsforholdet
pleier man at anse, at det fæstede Jordstykke ikke er særskilt
matrikuleret. Imidlertid vil man vel ogsaa kunne anse Fæsteren
af særlig matrikuleret Jord for Husmand, naar vedkommende
Jordstykke ikke er større end en almindelig Plads, og han iøvrigt
sidder paa sædvanlige Husmands vilkaar, f. Ex. med Fritagelse
for Matrikulskatter og med Arbeidspligt til den nærliggende
Gaard, hvis Eier det fæstede Stykke tilhører; omvendt kan det
derimod ikke siges om enhver Leier af ikke særskilt matrikuleret
Jord, at han er Husmand.1

Arbeidspligt, der paahviler Fæster af et ikke matrikuleret
Jordstykke til Brugeren af den Gaard, hvorunder Jordstykket
ligger, gjør vistnok ubetinget Vedkommende til Husmand. Dette
antages endog, om Arbeidsmanden bor i samme Hus som
Husbonden. Derimod kan det ikke omyendt siges, at den, der ikke
har Arbeidspligt, ikke er Husmand. Enhver, der i Udmark har
fæstet en Plads til Oprydning og Dyrkning, maa nemlig betragtes
som Husmand uden Hensyn til Arbeidspligt, og selv Fæstere af
Indmarkspladse vil man i det Vesten- og Nordenfjeldske, men
næppe i det Østen- og Søndenfjeldske, i Almindelighed erkjende
som Husmænd endog uden Arbeidspligt, dog at det maaske vil
kræves, at en Indfæstningssum er betalt og at vedkommende
Fæster hører til den egentlige Landalmue.2

For de jordløse Husmænds Vedkommende maa det som
Kjendemærke opstilles, at de, i Modsætning til, hvad der er
almindeligt med Tjenestefolk ellers, have sin egen Husstand,
jfr. Frd. 13 Decbr. 1746, VI, Post 4, jfr. 3, og her maa man vel
ubetinget kræve Arbeidspligt. Videre er det almindeligt, at
Husmanden har sine egne Husebygninger, men man har en
Høiesteretsdom for, at en fast Gaardsarbeider var Husmand,
uagtet han kun havde leiet Værelser i en Gaarden tilliggende
Arbeiderbolig.3

Husmandskontrakter skulle ifølge Lovens § 1 oprettes
skriftligt i to Vitterlighedsvidners Overvær, og forsømmer Husbonden,

1 Hallager-Aubert II, S. 120—121. Jfr. Aschehoug, Norges off. Ret, II,
i, S. 318.

2 Hallager-Aubert II, S. 121—125.

3 Hallager-Aubert II, S. 125 — 126.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free