Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 95- Særskilt om Forholdet mellem Fuldmægtig ug Fuldmagtsgiver. 333
forudsat, at han personlig skal udføre Hvervet, kunne lade dette
udføre ved Andre; men i saadanne Tilfælde maa han antages
at blive ansvarlig for de benyttede Personers Handlinger som
for sine egne. Ansvarsspørgsmaalet stiller sig dog noget
tvivlsomt, hvor det omhandlede Hvervs egen Natur medfører
Nødvendigheden at at benytte fremmed Hjælp.1
Fuldmagtsgiverens Pligt er det, foruden at erkjende
Fuldmægtigen som saadan og de af ham afsluttede Retshandler
som sig vedkommende, at godtgjøre ham de Udlæg, hvortil
han har været bemyndiget, eller i Mangel af saadan særlig
Forskrift de Udlæg, der have været eller for Fuldmægtigen have
fremstillet sig som fornødne i Anledning af Hvervets Udførelse, 2
jfr. s. H. B. 18—5. Med nødvendige Udgifter maa formentlig
saadanne sidestilles, som efter den almindelige Opfatning ere at
anse som sædvanlige eller passende i vedkommende Forhold.
Har Fuldmagtsgiveren sat et Maximum for Udgifterne, og
Hvervet ikke kan udføres, uden at dette overskrides, maa Sagen
betragtes paa samme Maade, som hvor ellers Udførelsen bliver
umulig, medmindre da Fuldmægtigen selv vil bære de
overskydende Udgifter. Til at gjøre Udlæg er han imidlertid ikke
i Mangel af særlig Aftale forpligtet, og han maa kunne kræve
dem godtgjorte, saa snart de have fundet Sted. Om han kan
kræve Rente af dem, er afhængigt af Omstændighederne,
saasom om han selv har maattet laane Penge mod Renter, om der
bestaar et Kontokurantforhold mellem Parterne og lgn.3 Ved
Indkjøbskommission ansees dog altid Kommissionæren berettiget
til at beregne Renter af Kjøbesummen, forsaavidt han forskyder
denne.4
Spørgsmaalet, hvorvidt der tilkommer Fuldmægtigen
Godtgjørelse for Arbeide, hvor særlig Aftale ikke herom er truffen,
er i Sverige afgjort ved H. B. 18—5, som bestemmer, at
Fuldmægtigen skal have et rimeligt Vederlag («skälig arfvodeslön»),
hvis Størrelse i Tilfælde af Tvist afgjøres af Retten.5 I Dan-
1 Gram II, 2, S. 519, Lassen, Sp. D. S. 290, Schrevelius II, S. 591,
Ørsteds Hdbg. VI, S. 44, Deuntzer, Om Fuldmagt S. 211—212.
2 Lassen, Sp. D. S. 291—292.
3 Jfr. Lassen, Sp. D. S. 292.
4 Deuntzer, Om Fuldmagt S. 226—227.
6 Schrevelius II. S. 592.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
