- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
334

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 95- Særskilt om Forholdet mellem Fuldmægtig ug Fuldmagtsgiver. 334

mark og Norge maa man vistnok uden positiv Hjemmel i det
Væsentlige komme til samme Resultat, idet Fuldmægtigen maa
have Krav paa saadan Godtgjørelse overalt, hvor det paa Grund
af de foreliggende Omstændigheder, saasom Fuldmægtigens
Livsstilling eller Skik og Brug i det omhandlede Forhold kan
antages, at det ved Hvervets Overtagelse var Forudsætningen, at
der skulde gives ham Godtgjørelse.1 Dennes Størrelse maa i
det enkelte Tilfælde afgjøres ved Skjøn. Dog har der i visse
Forhold udviklet sig sædvansmæssige Regler for
Godtgjørelsens Størrelse, hvortil Parterne i Mangel af Aftale maa
antages at have holdt sig. For Kjøb- og Salgskommission
eiden saaledes sædvansmæssig fastsat til en vis — i Regelen
2 — Procent af Kjøbe- eller Salgssummens Beløb.
Godtgjørelsen benævnes her Provision.

I Mangel af anden Aftale maa vistnok Godtgjørelsen antages
at tilkomme Fuldmægtigen, selv om Retshandelen ikke kommer
istand, saafremt da ikke dette er at tilregne ham. I flere
Forhold har der dog sædvansmæssigt dannet sig den modsatte
Regel, saaledes i det Mindste i Norge, samt formentlig ogsaa i
Sverige, hvor en Person paatager sig at sælge faste Eiendomme
for en Anden.2 I Kommissionsforhold beregnes ofte i saadanne
Tilfælde en lavere Provision, den s. k. Udleveringsprovision.3

Da de af Retshandelen udspringende Forpligtelser, naar
denne afsluttes i Fuldmægtigens eget Navn, komme til at
paahvile denne, medens dette ikke er Tilfældet, hvor Retshandelen
afsluttes i Fuldmagtsgiverens Navn (jfr. § 96), vil en Fuldmægtig
af førstnævnte Art have Krav paa, at Fuldmagtsgiveren
opfylder de for hans Regning overtagne Forpligtelser
ligeoverfor Trediemand. Har han saaledes kjøbt en
Gjenstand, kan han kræve ved Forfaldstid at faa Dækning for
Kjøbe-summen, eller at Fuldmagtsgiveren direkte fyldestgjør Sælgeren,
og har han solgt en Gjenstand, at denne paa Leveringstiden
kommer ham eller Kjøberen i Hænde.

For sine Krav i Anledning af Fuldmagtsforholdet antages
Fuldmægtigen at have Tilbageholdsret — i Sverige for-

1 Gram II, 2, S. 519, Hallager-Aubert II, S. 187, Lassen, Sp. D. S. 292,
Ørsteds Hdbg. VI, S. 44.

2 Jfr. Lassen, Sp. D. S. 292 ff.

3 Deuntzer, Om Fuldmagt S. 222 — 223.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free