- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
337

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 96. Særskilt om Forhuldet mellem Fuldtnagtsgiver og Trediemand. 55

ikke som Regel hos Fuldmægtigen for at en for
Fuldmagts-giveren og Trediemand forpligtende Retshandel kan komme
istand, men det er dog ikke uden Exempel, at saa er Tilfældet.

Spørgsmaalet om, hvorvidt Retshandelen for den ene eller
den anden Part bliver uforbindende paa Grund af Svig,
Vildfarelse eller lignende, er meget omtvistet.1

Det er som Regel kun, naar Fuldmægtigen handler i
Henhold til sin Fuldmagt, at den afsluttede Retshandel uden videre
stifter Rettigheder og Forpligtelser for Fuldmagtsgiveren, H. B.
18 — 2 i SI. Grundlaget for hans Forpligtelser ifølge den af
Fuldmægtigen afsluttede Retshandel er nemlig hans paa Forhaand
udtalte Vilje om at ville være bunden herved, og kun i den
Udstrækning, hvori denne Vilje er udtalt, er han derfor bunden.

Er Fuldmægtigens Bemyndigelse til at optræde i
Hovedmandens Navn ikke begrundet i en særlig
Bemyndigelseserklæ-ring, men i hans Forhold til ham forøvrigt, saaledes som f. Ex.
som Bestyrer af hans faste Eiendom og lgn. maa det saaledes
antages, at hans Evne til at forbinde Hovedmanden rækker saa
langt, som Udførelsen af de med hans Stilling forbundne
Forretninger kræve.2

Foreligger der kun en mundtlig Bemyndigelse til
Fuldmægtigen, er det denne Bemyndigelses Indhold i sin Helhed,
hvorpaa det kommer an, saaledes at mulige deri indeholdte
Indskrænkninger ogsaa faa Virkning ligeoverfor Trediemand,
medmindre det netop er overensstemmende med Fuldmagtsgiverens
Forskrift, at Fuldmægtigen ligeoverfor Trediemand har gjengivet
sin Fuldmagt som mere omfattende, end den i Virkeligheden
er.3 Anderledes stiller Sagen sig, naar Fuldmagtsgiveren selv
til vedkommende Trediemand har afgivet Udtalelse om
Omfanget af Fuldmægtigens Bemyndigelse, idet i saadanne
Tilfælde denne Udtalelse bliver at lægge til Grund. Dette kan
være skeet paa forskjellig Maade, navnlig ved direkte særlig
Underretning til vedkommende Trediemand, med hvem der
skal kontraheres, ved en for Fuldmægtigen udstedt skriftlig

1 Se nærmere Lassen. Alm. D. S. 56 ff., Evaldsen, Om Fuldmagt S. 10 ff.,
Trygger, Om fullmakt S. 169—170.

^ Jfr. Gram II, 2, S. 509 -512, jfr. Lassen, Alm. D. S. 58, Deuntzer, Om
Fuldmagt S. 43—44.

3 Deuntzer, Om Fuldmagt S. 44 46. jfr Lassen, Alm. D. S. 58—60.

Nordisk Retsencyklopædi. II 22

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free