- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
338

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 96. Særskilt om Forhuldet mellem Fuldtnagtsgiver og Trediemand. 56

Fuldmagt, der skal tjene til Legitimation ligeoverfor Trediemand,
eller ved Bekjendtgjørelser til Publikum i Almindelighed gjennem
Aviserne eller paa lignende Maade.

Er vedkommende Trediemand af Fuldmagtsgiveren særligt
underrettet om Fuldmagten, maa han være berettiget til uden
Videre at gaa ud fra, at denne existerer i den ham meddelte
Udstrækning, og Fuldmagtsgiveren bliver derfor ligeoverfor ham
bunden ved enhver af Fuldmægtigen foretagen Handling, som
efter en fornuftig Fortolkning af den Trediemand givne
Meddelelse om Fuldmagten maa ansees for at være hjemlet i denne.
Og paa samme Maade maa Sagen bedømmes, hvor
Fuldmagtsgiveren har udstedt skriftlig Fuldmagt for Fuldmægtigen. I
begge disse Tilfælde bliver det den af Fuldmagtsgiveren afgivne
Erklæring om Fuldmagtens Udstrækning, der bliver afgjørende
i Forholdet til Trediemand, og vil Fuldmagtsgiveren have
Fuldmægtigens Myndighed indskrænket i et eller flere Punkter, maa
denne Begrændsning optages i den nævnte Erklæring. De
nærmere Begrændsninger, som maatte være aftalte mellem
Fuldmagtsgiver og Fuldmægtig eller maatte være paalagte denne
ved Udførelsen af hans Hverv, blive derimod uden Virkning
ligeoverfor Trediemand.1 Selv om den Trediemand meddelte
Erklæring om Fuldmægtigens Myndighed skulde indeholde en
udtrykkelig Udtalelse om, at Fuldmægtigen skal afslutte den
omhandlede Retshandel paa nærmere, mellem Fuldmægtigen og
Fuldmagtsgiveren aftalte Vilkaar eller i Henhold til nærmere
Instrux, kan dette neppe opfattes saaledes, at Fuldmagtsgiveren
bliver ubunden ligeoverfor Trediemand, naar Fuldmægtigen
overskrider sin Instrux, men Spørgsmaalet om saa er Tilfældet, bør
vistnok blot faa Betydning for Forholdet mellem Fuldmægtig og
Fuldmagtsgiver.2

Er en Persons Bemyndigelse som Fuldmægtig for en Anden
blevet konstateret ved offentlige Bekjendtgjørelser eller paa
lignende Maade, maa formentlig ogsaa den samme Opfatning være
den rette, at saa langt, som den offentliggjorte Bemyndigelse
efter en rimelig Forstaaelse maa antages at strække sig, saa

1 Gram II, 2, S. 521—523, ITallager-Aubert II, S. 198—199, Lassen, Alm.
D. S. 58, Schrevelius II, S. 593 — 594, Deuntzer, Om Fuldmagt S. 46—48.

2 Deuntzer, Om Fuldmagt S. 46—47.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free