- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
339

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ g6. Særskilt om Forholdet mellem Fuldmagtsgiver og Trediemand. 339

langt bliver ogsaa Fuldmagtsgiveren bunden ligeoverfor
Trediemand, uanseet om Fuldmægtigen i sit Forhold til
Fuldmagts-giveren er bunden ved en nærmere Aftale eller Instrux. For
Fuldmagt, hvorved Nogen, der driver borgerlig Næring,
bemyndiger en Anden til at underskrive paa Firmaets Vegne per
pro-cura er i Danmark Anmeldelse til Øvrigheden og
Offentliggjørelse gjennem Aviserne og Firmaregisteret paabudt ved L.
23 Januar 1862 § 8. I Sverige kan Prokura registreres ifølge
L. 13 Juli 1887 § 31, og det Samme antages i Norge.1

Naar Bemyndigelsens Omfang, saaledes som ovenfor anført,
maa blive at bedømme efter en rimelig Forstaaelse af den
Trediemand meddelte Bemyndigelseserklæring, er det de almindelige
Fortolkningsregler, som i denne Henseende komme til
Anvendelse, og det gjælder ogsaa her, at det Afgjørende bliver,
hvorledes Erklæringen efter den almindelige Forstaaelse maa opfattes
under Hensyntagen til de Omstændigheder, der ere eller bør
være vedkommende Trediemand bekjendte.2 Herved vil der
blive at tage Hensyn til, om Fuldmagten blot gjælder en enkelt
Retshandel eller om den er mere eller mindre generel, til det
Øiemed, hvori den er udstedt, til den omhandlede Retshandels
Art og lgn.3 Som Exempler i denne Henseende kan nævnes, at
en almindelig Fuldmagt til at varetage en Mands Anliggender,
f. Ex. under et kortvarigt Fravær, næppe kan antages at
indeholde en Bemyndigelse til at sælge eller paa anden Maade
varigen raade over hans faste Eiendomme, ja vel næppe
heller til paa saadan Maade at raade over hans almindelige
Løsøreeffekter, ligesom vistnok ogsaa til Saadant som Gaveløfter
kræves en mere speciel, paa selve denne Retshandel rettet Bemyn-,
digelse. At opstille almindelige Regler vil dog være omtrent
umuligt. Kun skal det nævnes, at i Handelsverdenen en vis
Slags Fuldmagt, nemlig det saakaldte Prokura, der er meddelt
og bragt til Offentlighedens Kundskab uden Indskrænkninger,
har faaet en fastslaaet Betydning, idet Prokuristen ansees
bemyndiget til at binde Firmaet med Hensyn til alle til dets For-

1 Platou, Lov om Firmaregistre (Kristiania 1875) S. 31 — 32.

2 Deuntzer, Om Fuldmagt S. 48.

3 Jfr. Gram II, 2, S. 500 -502, Ilallager-Aubert II, S. 195 —197, Ørsteds
Ildbg. VI, S. 5—8, Trygger, Om fullmakt S. 135 ff.

22*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free