- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 2. Privatretten. Den nordiske Obligationsret ved G.W. Gram /
343

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 97- Særskilt om Forholdet mellem Fuldmægtig og Trediemand.

§ 97.

Særskilt o ni Forholdet mellem Fuldmægtig og Trediemand.

Den Omstændighed, at en Person ifølge særlig Kontrakt
eller andre Omstændigheder kommer i Fuldmagtsforhold til en
Anden og ligeoverfor denne bliver berettiget eller endog
forforpligtet til at afslutte en Retshandel med Trediemand, afføder
intet Retsforhold mellem Fuldmægtigen og vedkommende
Trediemand , og denne kan hverken tvinge Fuldmægtigen til
Retshandelens Indgaaelse eller kræve Erstatning af ham for sit Tab
ved, at denne ikke kommer istand.1 En anden Sag er det, at
en Forpligtelse ligeoverfor Trediemand i saa Henseende kan
paaligge Fuldmægtigen ifølge et særligt, udenfor
Fuldmagtsforholdet liggende Retsforhold mellem disse Personer.

Ved i eget Navn at afslutte vedkommende Retshandel
paadrager Fuldmægtigen sig derimod ligefrem de af samme flydende
Forpligtelser, jfr. det Foregaaende.

Anderledes derimod, hvor Retshandelen afsluttes i
Fuldmagtsgiverens Navn. Bortseet fra de Tilfælde, hvor videre
-gaaende Ansvar følger af særlig Aftale, er det nemlig Regelen,
at i samme Udstrækning, som Mandanten bliver bunden ved
Fuldmægtigens Optræden, i samme Udstrækning blive ogsaa de
af Samme flydende Forpligtelser Fuldmægtigen uvedkommende.2

Medens Fuldmægtigen saaledes ikke, hvor han optræder i
Fuldmagtsgiverens Navn, kommer til at svare for de af
Retshandelen flydende Forpligtelser, ansees han derimod ligeoverfor
Trediemand ansvarlig for, at disse komme til at paahvile
Fuld-magtsgiveren. Han antages derfor at blive ansvarlig, naar han
ikke har eller ikke kan bevise at have Bemyndigelse til at
afslutte vedkommende Retshandel, naar Fuldmagtsgiveren paa
Grund af manglende Forpligtelsesevne (f. Ex. Umyndighed) ikke
forpligtes ved Retshandelen, samt naar Fuldmagtsgiveren ikke
forpligtes paa Grund af, at Fuldmægtigen har overskredet sin
Fuldmagt.3

1 Gram II, 2, S. 528—529, Deuntzer, Om Fuldmagt S. 61, Trygger, Om
fullmakt S. 155.

2 Gram II, 2. S. 527, Schrevelius II, S. 593, Deuntzer, Om Fuldmagt
S. 61—62, Trygger, Om fullmakt S. 157—158.

3 Jfr. Lassen, Alm. D. S. 62.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/2-3/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free