Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO § 2. Literatur.
eller omvendt ganske udelukket, hvor ikke særlige Grunde for
det modsatte foreligge. Saadanne vilde i Regelen ikke kunne
paavises ved Spørgsmaal om Forøgelse af de strafbare
Handlingers Tal, og for i denne Retning at følge den sidste Opfattelse
kunde foruden almindelige Betragtninger særlig for Norges
vedkommende paaberaabes den norske Grundlovs Bestemmelse i § 96,
at «ingen kan dømmes uden efter Lov». Denne Lære er dog
ikke bleven den herskende i Norge, hvis Retspraxis ikke paa
dette Punkt har paalagt sig andre Baand i Henseende til
Anvendelse af Analogi end de almindelige.1 Selvfølgelig maa det
erkjendes som begrundet i disse, at visse begrænsede Æmner
kunne være saaledes behandlede i Straffelovene, at Hensigten at
give udtømmende Regler er indlysende og derved Analogien
paa slige Omraader udelukket. Saadant kan forekomme baade
indenfor og udenfor de systematiske Straffelove. I Sverige er
der Tilbøjelighed til under Straffelovens Tavshed at gaa i
modsat Retning af den Opfattelse, som er blevet herskende i Norge.
Den Betydning, som herefter i Sverige tillægges Lovens
systematiske Karakter, vil da ogsaa let i den Del af
Straffelovgivningen, som ligger udenfor den almindelige Straffelov, føre til
noget strængere Grundsætninger med Hensyn til Analogiens
Tilstedelighed end dem, der følges i Norge og Danmark.2
§ 2. Literatur.
I den almindelige Fortegnelse over nordisk Retsliteratur m.
m., som udgaves af Aagesen 1876, findes ogsaa en omhyggelig
Redegjørelse for den Del af Literaturen, der vedkommer
Strafferetten.3 Det vil derfor her være tilstrækkeligt at anføre
Hovedværkerne samt at nævne den Literatur, der er yngre end 1875. Ved
Hovedværkerne sigtes her kun til dem, der slutte sig til de nye,
systematiske Straffelove. Hvad den ældre Videnskab i Norden
har ydet paa Strafferettens Omraade, og særlig A. S. Ørsted og
’ Schweigaard I, S. 88 o. ff., Lasson Haandbog i Kriminalretten 1, S. 90,
s. Forf. om Ejendomsindgreb S. 43, norsk Retstidende 1863, S. 404.
• Assarsson S. 68 o. ff., jfr. Olivecrona i Naumanns tidskr. 1880, S. 732
o. ff., Goos I, S. 202 o, ff.
3 Aagesen n. V. S. 60—73.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
