Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
§ 2. Literatur.
F. C. Bornemann, skal ikke her paany bringes i Erindring,
hvor stor Betydning end hine Arbejder ofte endnu have for et
dybere Studium af den nugjældende Strafferet.
Schweigaards «•Kommentar over den norske Kriminallov»
(i—2, 1844—6, ny Udgave 1860—62) og ved Siden af den
Lassons «Haandbog i Kriminalretten» (1—3, 1848—51) med
«Supplement» af 1858 samt «Samling af Bidrag til Strafferetten»
1871-—72, ere Hovedarbejderne for Norges Vedkommende. Naar
i denne Fremstilling disse Forfattere anføres uden nærmere
Tilføjelse, er det de nævnte Værker, — af Kommentaren den 2den
Udgave, — hvortil der sigtes. Til Studiet af den norske
Strafferet i den Skikkelse, den har faaet efter Loven af 1874, er
Getz’s Udgave, 1874, der er forsynet med Henvisninger, et
godt Hjælpemiddel. Af samme Forfatter bør endvidere særlig
fremhæves hans Monografi «om den saakaldte Delagtighed i
Forbrydelse» 1875, der i det følgende anføres blot med
Forfatterens Navn.
Det mest omfattende Hjælpemiddel til Studiet af den svenske
Strafferet er Carlén, «Kommentar öfver Sveriges nya strafflaga,
1866, til hvilket Arbejde der sigtes, naar denne Forfatter nævnes
uden Tilføjelse. Af Arbejder over enkelte Æmner ere af størst
Betydning Annerstedt «om straffmätning», 1869, Hammar
-skjöld, om «falsk angifvelse och ärekränkning med särskildt
afseende å 16 Kap. af 1864 års strafflag», 1875, Hagströmer «om
Frihetsstraffen», 1875, og Wijkander «om preskription i brottmål
enligt svensk allmän lag», 1878. Assarsson’s «Svenska
strafrattens allmänna Del», 1879, maa betragtes som Begyndelsen af et
systematisk Arbejde over hele Strafferetten og anføres i nærværende
Fremstilling blot med Forfatterens Navn. Det er de Æmner, som
andetsteds i Regelen henføres under Indledningen, der her behandles’.
Ogsaa Hagströmer’s «Granskning af forslaget til strafflag för
Storfurstendömet Finland», 1879, er i mange Retninger lærerigt
ved Studiet af den svenske Strafferet. Endnu mærkes fra Tiden
efter 1875 følgende Afhandlinger, som findes i Naumanns
Tid-skrift för Lagstiftning m. m., nemlig J. K—r: «Kortfattad
framställning af den svenska benådningsrätten», og s. Forf.:
«Huru skall 3 § af 19 Kap. strafflagen rätteligen forstås?»,
begge i Aargangen 1876, Wilh. Bergstrand:
«Tryckfrihets-förordning eller tryckfrihetsoordning? Några ord om den svenska
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
