- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
21

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 4- Objektive Bestemmelser: Forbrydelsens Gjenstand. 21

som Undersaat, som Embedsmand eller som betroet med et
særligt, offentligt Hverv, som Ægtefolk, som Slægtning, som
staaende i et eller andet særligt, privat Forpligtelsesforhold, som
Ejer af bestemte Ting o. s. v. Det almindelige, i slige Tilfælde
opstaaende Spørgsmaal, om Personer, der ikke staa i det
forudsatte særlige Forhold, kunne være Subjekter for de paagjældende
Forbrydelser og falde ind under de for dem foreskrevne
Straffe-bud, har ingen af de tre Landes Straffelove afgjort ved en
udtrykkelig herpaa rettet Bestemmelse. Heller ikke er det sket i
Reglerne om Meddelagtighed, hvor Spørgsmaalet kommer igjen i
den maaske mere praktiske Skikkelse, om udenfor staaende Personer
kunne behandles som meddelagtige i andet end det delictum
com-mune, der mulig bliver tilbage, naar det særlige Forhold tænkes
borte. At det ovenfor nævnte Spørgsmaal maatte besvares
benægtende, kan nu ikke siges at være givet med logisk
Nødvendighed ved selve de omhandlede Forbrydelsers Begreb- thi
at Forbrydelsen ikke kan foreligge uden en særlig kvalificeret
Persons Virksomhed, udelukker ikke, at andre kunne være
retstridig Aarsag til denne Virksomhed og dermed til det
ejendommelige Retsbrud. Derimod er det vist, at Bogstaven i de
paagj ældende Straffebrud kun omfatter Personer, der staa i det
særlige Forhold, og Spørgsmaalet bliver da, om ikke en
udvidende Fortolkning bør anerkjendes til enhver, der efter sin
Handlings Beskaffenhed efter almindelige Regler maatte betragtes
som Gjerningsmand til Forbrydelsen. Men til Besvarelse af dette
Spørgsmaal vil der næppe i Nordens Straffelove findes noget
Bidrag, der kunde nøde til en anden Besvarelse end den, hvortil
en almindelig Betragtning fører. Thi at visse af de foreskrevne
Straffe, saaledes Embedsfortabelse for Embedsmænd, ikke kunne
anvendes paa andre Gjerningsmænd, afgjør ikke Sagen i
Almindelighed. Ikke heller kan det anføres, at de militære
Straffelove, der kun ere givne for militære Personer og altsaa kun
ramme de af saadanne begaaede Militærforbrydelser, se de i § i
nævnte militære Straffeloves første Kapitel, ikke kunne anvendes
paa de Civile, hvilke det maatte være berettiget at betragte
som Ophav til en i dem omhandlet Forbrydelse. I og for sig
er dette kun en formel Hindring for her at gjennemføre et Princip
i modsat Retning. Det vilde ikke paa Forhaand være udelukket,
ved Hjælp af den i de borgerlige Straffelove anerkjendte Analogi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free