Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 6. Objektive Bestemmelser: Gjerningsmandens forbryderske Handling. 25
at den kun kan virke gjennem en anden Persons tilregnelige og
retstridige Handling, som er Retforstyrrelsens nærmeste Aarsag.
Da derhos denne Udsondring af visse Handlinger fra Kredsen af
dem, der have retlig Evne til at foraarsage, gjælder, selv om
den mellemkommende Virksomhed af en anden Person ikke var
uberegnelig, fører Sætningen videre end den ovenfor under Ltr. a
fremstillede, og til en ny Grænse for den retlige
Foraarsagelses-evne, som udkræves til en objektiv retstridig Handling. Til
Vidnesbyrd om, hvorledes en modsat Opfattelse gjælder, naar
den mellemkommende, i sig selv retstridige Handling af en anden
Person er denne utilregnelig, f. Ex. paa Grund af Vildfarelse,
kan blandt flere Lovbud henvises til n. Sti. Kap. 12 §§ 2 og 4
og Kap. 17 § 3, sv. Sti. Kap. 13 § 2 og Kap. 16 § 3, d. Sti.
§§ 145 og 225. Bestemmelsen i sv. Sti. Kap. 3 § 2 om
Anstiftelse af Forbrydelse, begaaet af en Person, som ej er fyldt
15 Aar, behøver ikke at staa i Strid hermed, jfr. sv. Sti.
Kap. 5 § 2. Samme Betydning i den nævnte Retning som
Tredjemands retstridige og tilregnelige Handlinger have den
skadelidendes egne, ufornuftige Handlinger, for hvilke han selv
maa bære Ansvar, jfr. d. Sti. § 196 2 Stykke, medens
saadanne mellemkommende Handlinger af Tredjemand, der ligge
udenfor Staternes Straffemyndighed, eller for hvilke der af
objektive Grunde ikke paalægges ham Ansvar, maa sættes i
Klasse med de objektivt normale Handlinger, hvis Mellemkomst
ikke udelukker den fjærnere Handlings Evne til retlig
Foraar-sagelse, jfr. n. Sti. Kap. 9 § 2, sv. Sti. Kap. 8 § 5, d. Sti.
§§ 71—73 samt n. Sti. Kap. 10 §§ 15—17, sv. Sti. Kap. io
§§ 16 og 17, d. Sti. §§ 108 og 110.
Fra den her omtalte Regel frembyde sv. Sti. Kap. 14
§§ 43 og 44 den samme anomale Afvigelse, som fra den under
Ltr. a fremstillede Sætning, jfr. de i Paragraferne givne Exempler.
Den norske Straffelovs Kap. 14 \ 28 og Kap. 15 § 24 ville i
alt Fald kun med Hensyn til visse mellemkommende Undladelser
føre til afvigende Resultater, og end ikke dette er det nødvendigt
at antage.1
Derimod er det ingen Anomali, naar der her som ved Sæt-
1 Schweigaard ii, S. 153—4, 156—60, Lasson ii, S. 7—8, Goos ii,
S. 210—11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
