Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
§ i o. Fortsættelse. Subjektive Bestemmelser.
er selvfølgelig Tilfældet, hvor Lovene uden nærmere Bestemmelse
gjøre Brug af almindelige, begrebsmæssige Betegnelser, der
omfatte den omspurgte, objektive Egenskab ved Handlingen, saasom
«Uagtsomhed», «vårdslöshet», «vållande» (sv. Sti. Kap. 5 § 12).
En Anerkjendelse af det almindelige Synspunkt, der behersker
Afgjørelsen, men uden Forsøg paa nærmere at bestemme det,
findes f. Ex. i n. Sti. Kap. 4 § 2 g, d. Sti. § 284, jfr. n.
Sø-fartslov 24 Marts 1860 § 110 («hvad der paaligger Skipperen
som brav Sømand»), og Stil. f. Krigsm., n. § 70 («som det en
tapper Krigsmand egner og anstaar»), sv. § 49 og d. § 72.1
§ 1. Fortsættelse. Objektive Bestemmelser.
4. Den forbryderske Virkning.
Til Gjerningsmandens fuldbyrdede Forbrydelse udkræves
endnu den Virkning, hvori Retsforstyrrelsen bestaar. Med
Hensyn til dette sidste objektive Moment i det her omhandlede
Strafifegrundlag bemærkes følgende.
Trods enkelte Undtagelser er hin af Forholdets Natur tilsagte
Sætning utvivlsomt i Almindelighed anerkjendt af de nordiske
Straffelove. Men Beviset herfor ligger ikke umiddelbart i nogen
almindelig udtalt Regel; det fremgaar af en Betragtning af selve
de enkelte Forbrydelsers Beskrivelse og, hvor disse kun nævnes
ved Navn, af den heri liggende Henvisning til rigtig
Begrebsbestemmelse, tildels tillige af forskjellige Forudsætninger i Lovene.
I og for sig vilde en saadan Almensætning om Grænsen mellem
fuldbyrdet Forbrydelse og Forsøg som den, der indeholdes i n.
Sti. Kap. 3 § 2 og d. Sti. § 44, ikke være afgjørende, om den
end fuldkommen stemmer med hin Grundsætning og faar sin
fulde Forklaring ved den.
I Almindelighed maa det bemærkes, at Virkningen (o:
Rets-forstyrrelsen) langtfra altid fremtræder som en fra Handlingen
adskilt Kjendsgjerning. Meget ofte er den kun en anden Relation
ved den Kjendsgjerning, der er den forbryderske Handling,
hvilken det vel er berettiget i Tanken at adskille, men hvis Be-
1 Goos II, S. 189 o. fif. og S. 225 o ff., Getz S. 32 o. ff., Schweigaard I,
S. 163 o. ff., Carlén S. 102 o. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
