- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
30

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

§ i o. Fortsættelse. Subjektive Bestemmelser.

Positive Bestemmelser, der berøre det nævnte
Retsspørgs-maal, findes i n. Sti. Kap. 14 § 28 og Kap. 15 § 24 og sv.
Sti. Kap. 14 § 43, hvis Betydning her dog ikke gaar videre end
ved Bedømmelsen af Handlingens retlige Foraarsagelsesevne, jfr.
forrige Paragraf. Positiv Afgjørelse give endvidere den norske og
den svenske Straffelov om, hvem der ved Drab og Legemsskade
skal betragtes som Gjerningmand, naar flere have medvirket, se
n. Sti. Kap. 14 §§ 10—12 og Kap. 15 § 12 og sv. Sti. Kap. 14
§§ 7 :4> 1 St. Ifølge disse Bud er ved Manddrab den altid
Drabsmand, der har tilføjet «livsfarlig» Beskadigelse, selv om en
anden Persons Handling træder imellem som umiddelbar
Døds-aarsag, og heraf maa videre sluttes, at det samme gjælder,
hvilken nærmere Dødsaarsag der end maatte træde imellem.
Rækkevidden af denne Sætning, hvis Rigtighed nu i Regelen
ikke erkjendes, vil iøvrigt bero paa, om «livsfarlig» skal
forstaas blot om det, som maa medføre Døden inden en vis Tid,
eller tillige om det, der sandsynligvis vilde have bevirket Døden,
om end de yderligere indtraadte Aarsager ikke vare komne til,
eller endog, hvad der har mindst for sig, om det, der medfører
en hvilkensomhelst, endog ubetydelig Grad af Livsfare.1 Dernæst
er ifølge de citerede Bestemmelser i den norske Straffelov
enhver Drabsmand af de flere, der «paa én Tid» have mishandlet
den dræbte, saa at Døden er Virkningen af de tilføjede Skaders
Sammenstød, uden at den af nogen enkelt tilføjede Skade er
livsfarlig, og efter den svenske Straffelovs anførte Bud gjælder i
denne Kombination det samme om enhver, der har «deltaget i
misshandel» uden at det siges, at de Skadetilføjelser, der i
Forening ere Dødsaarsagen, skulle være tilføjede paa én Tid. Den
svenske Lovs Regel gaar utvivlsomt udover det, som almindelige
Grundsætninger vilde føre til. Om det samme er Tilfældet med
den norske Straffelov, beror paa, om Ordene «paa én Tid»
fortolkes strængt eller som indbefattende Mishandlinger, der
foretages efter hverandre in continenti.2

1 Schweigaard II. S. 115 og S. 157 o. ff., Lasson II, 11, S. 96 o. ff,
Carlén S. 237—9, Ørsted Eunomia III, S. 202 og 205, Goos II, S. 244 o. ff.,
jfr. hermed Estlander «En kroppskadas lifsfarlighet i rättsmedicinskt afseende» i
Nord. med. Ark. V, Nr. 11.

2 Schweigaard II, S. 114 og 152, Lasson II, S. 100—1, Carlén S. 237—9,
Goos II, S. 246 Note, Ørsted Eunomia III, S. 222.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free