Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
§ i o. Fortsættelse. Subjektive Bestemmelser.
tilsiger, at der ikke er Plads for noget Mellembegreb mellem
Forsæt og Uagtsomhed. I den n. Sti. fremgaar dette paa en
afgjørende Maade af Kap. 4 § 3, og for alle Straffelovenes
vedkommende dels deraf, at overhovedet kun hine to
Tilregne-lighedsformer nævnes Uagtsomhed under forskjellige
Betegnelser, Forsæt (uppsåt) ogsaa undertiden med andre Udtryk,
saasom «Hensigt («afsigt»), jfr. endvidere n. Sti. Kap. 15 § 2 r
(«vred Hu»), sv. Sti. Kap. 11 § 7 og Kap. 14 § 15 («vredesmod ),
Kap. 16 § 7 («af arghet ), eller med tilføjede Tillægsord, jfr. f.
Ex. n. Sti. Kap. 24 § 27 ( ond Vilje»), sv. Sti. Kap. 16 jj 4
(«argt uppsät ), — dels deraf, at i de Tilfælde, hvor baade
Uagtsomhed og Forsæt straffes, og hvor en mulig Mellemform
da nødvendigvis ogsaa maatte straffes, stilles hine to Begreber
imod hinanden som udtømmende, se f. Ex. sv. Sti. Kap. 14^9
og Kap. 19 §21, d. Sti. §§ 130, 132, 285 2 St., 287 2 St.
og 288, jfr. £ 289, § 292, i og 2 St., § 295, i og 2 St., jfr.
iøvrigt forrige Paragraf. 1 Det Begreb, som Teorien undertiden
benytter til Bestemmelse af Tilregnelighedskravet ved visse
Lovbud, nemlig, at Retsbrudet er halvforsætligt, er i Virkeligheden
kun Udtryk for det Forhold, at en Del af et foreliggende
Retsbrud er forsætligt, en anden Del uforsætligt, og staar altsaa,
hvor misvisende Betegnelsen end er, ikke i Strid med det
anførte. - Ikke heller er det et Mellembegreb, som forudsættes i
n. Sti. Kap. 14 § 18 jfr. § 16. Det ejendommelige er her, at
Loven følger den gamle, forkastelige Vej, at skabe en
Mellemstraf, fordi Beviset har Mangler.;J
Hvor langt Strafbarheden rækker, naar Forsæt er Betingelse,
beror paa Bestemmelsen af dette Begreb og dets Begrænsning
ligeoverfor Uagtsomhed. Ingen af Lovene paatager sig at definere
det; væsentlig maa derfor Videnskabens Resultater være
afgjørende. 4
1 Goos II, S. 368 o. ff., Schweigaard I, S. 163 o. ff, Lasson I, S. 111 o. fl".
2 Schweigaard II, S. 94 o. ff., Lasson III, S. [5 o. ff., Motiver til dansk
Straffelovs Udkast S. 217, Goos Forel. o. Str.s sp. Del S. 15 o. ff.
3 Schweigaard II, S. 121 o. ff.
4 Schweigaard I, S. 103 o. ff., Lasson I, S. 111 o. ff., Carlén S. 225—8
Noter, jfr. S. 148—9, Ørstfd Eunomia II, S. 201, 276 o. ff., jur. Tidsk. VI,
2, S. i o. ff., Ark. f. Retsv. III, S. 157, Bornemann Saml. Skr. III, S. 314 o. ff..
Goos II, S. 370 o. ff., 424 o. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
