Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ i o. Subjektive Bestemmelser: Forsæt som Strafbetingelse.
47
Sikkert er det herefter, at Betingelsen foreligger, naar
Retsbrudet var indbefattet i den Handlendes Formaal, være sig
som det egentlig efterstræbte (Hovedformaal) eller som en efter
al Sandsynlighed nødvendig Betingelse eller uundgaaelig Følge
(Biformaal). Spørgsmaalet vil blive, om Forsætsbegrebet rækker
videre, og Betingelsen i hine Tilfælde altsaa er fyldestgjort med
mindre. I dansk Ret fremgaar det af Sti.s §§ 188 og 204, at
den Omstændighed, at Døden har været forudset som en
rimelig Følge af en forsætlig Legemsfornærmelse, ikke gjør Døden
til et forsætligt Retsbrud, og denne Forudsætning maa være
afgjørende for andre, lignende Tilfælde. Af alle tre Straffelove
fremgaar det, at de med Hensyn til de Egenskaber ved
Handlingen, der betinge Retsstridigheden, ikke til Forsæt lade sig
nøje med mindre end Bevidstheden herom, jfr. de idelig
forekommende Udtryk «vidende», «vitterlig- o. desl. Naar i enkelte
Bud i den danske Straffelov, se §§ 181, 267, ved Siden af Viden
stilles Formodning, o: en blot Mistanke, forligger der intet, som
viser, at Loven har ment herved at ramme Tilfælde af Forsæt,
jfr. forrige Paragraf og ndfr. i § 15. Paa de Felter, hvor
Lovene ikke udelukke at udstrække Forsætsbegrebet videre, end
oven anført, vil det under den i Teorien herskende Strid, om
saadant har begrebsmæssig Berettigelse, iøvrigt ikke kunne
forundre, om Retsanvendelsen frembyder nogen Usikkerhed eller
Uensartethed. En positiv Indgriben i det begrebsmæssige
indeholder d. Sti. § 42, for saa vidt den udelukker Retsuvidenhed
fra at komme i Betragtning og altsaa ikke tillader af denne
Grund at betragte et Retsbrud som uforsætligt. 1 Ved
Straffelovens Forbrydelser vilde der dog selv uden denne Bestemmelse
sjælden kunne blive Spørgsmaal herom. At den norske og
svenske Straffelov ikke har nogen tilsvarende Bestemmelse, vilde
derfor ikke let føre til nogen mærkelig Forskjel i Afgjørelserne,
selv om man ikke her antog sig bunden til den samme Regel,
jfr. ovfr. § 8.
Forsætsbegrebet hjemler ikke nogen subjektiv Fordring ud
over den, at Retsbrudet skal være den Handlendes Formaal paa
en af de to ovenfor anførte Maader, og Straffelovene indsnævre
ikke i noget Tilfælde Strafbarheden ved yderligere, subjektive
1 Goos 11, S. 330 o. ff. og S. 438.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
