- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
65

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§ 13- Fortsættelse. Betingelserne for strafbart Forsøg.



Tilfælde, saasom ved Kap. 14 § 2, jfr. § 1, ved Kap. 14 § 18,
i St. og ved Kap. 21 §§ 1—6 ligger Forudsætningen
endvidere tydelig i Sammenhængen, og i Kap. 15 § 14 samt i
Kap. 12 § 18, Kap. 14, § 18, 2 St. og Kap. 20 § 17, for
saa vidt man vil medtage disse tre om strafbare Forberedelser
handlende Bud, er Fordringen om «uppsåt» udtrykkelig udtalt
ved Handlingens Beskrivelse. Da det Forsæt, der saaledes
kræves til Forsøget paa en vis Forbrydelse, maa være rettet
paa det i den fuldbyrdede Forbrydelse liggende Retsbrud,
maa det omfatte baade Indgrebet i det paagj ældende Retsgode
som Formaal og en i Forhold til dette Gode retstridig
Handling som Middel. I begge Retninger kan der tænkes en
saa-kaldet imaginær Forbrydelse, der ikke kan være strafbar.1 Her
saavel som ved andre Spørgsmaal vedrørende denne subjektive
Bestemmelse i Forsøgsbegrebet henholde de nordiske Straffelove
sig iøvrigt til, hvad en rigtig Begrebsudvikling tilsiger, uden at
gribe ind ved positive Bestemmelser.’2

2. At nu dette forbryderske Forsæt, for. at et strafbart
Forsøg kan foreligge, maa have faaet ydre Udtryk i en
Handling, der skal tjene dets Iværksættelse, derom er man fremdeles
enig. Men dermed hører ogsaa Enigheden i Teorien og
Overensstemmelsen i Lovene op ved Spørgsmaalet om, hvad der i
objektiv Henseende positivt skal kræves til det strafbare Forsøg.
Striden drejer sig om de bekjendte Spørgsmaal, om den blotte
Forberedelse af Forsættets Iværksættelse er nok, eller om der
maa kræves mere, og da hvad, for at naa det Strafbares
Begyndelsespunkt, samt om et Forsøg, der iværksættes ved
Handlinger, der kun efter den Handlendes Formening ere tjenlige, men
i Virkeligheden ere utjenlige, være sig med Hensyn til
Gjenstanden eller Midlet, er strafbart.

Hvad det første Spørgsmaal angaar, har den danske
Straffelov erklæret sig for de forberedende Handlingers Strafbarhed
som Forsøg i videste Udstrækning. Dens Standpunkt er udtalt
i §45, i St., der straffer for Forsøg «den, som foretager nogen

1 Schweigaard I, S. 156, Lasson I, S. 108, Bornemann S. Skr. III, S. 271,
Larsen om Betingelserne for Forsøgets Strafbarhed S. 18 o. ff.

’J Schweigaard I, S. 159—60, Lasson I, S. 170 — 71, Bornemann S. Skr. III,

S. 277 o. ff., Lassen om Betingelserne for Forsøgets Strafbarhed §§ I og 2.
Nordisk Retsencyklopædi. III. c;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free