Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
§ 14- Meddelagtighed i Forbrydelsen. 76
fælde af Meddelagtighed ikke kunne straffes ved visse
Forbrydelser, fordi der mangler en saadan Straf, som efter Lovens
Ordning af Strafforholdet maatte kræves, se n. Sti. Kap. 5 §§ 1
og 2, jfr. ovfr. § 12.1 Bortset herfra, er det imidlertid Regelen
i Norge, at Omraadet for Meddelagtiges Strafbarhed rækker
ligesaa vidt som Gjerningsmandens. I Danmark og Sverige kommer
det udenfor de almindelige Straffelove an paa, om disses Analogi
kan anvendes. I Danmark vilde man næppe have Betænkelighed
ved at anerkjende dette, medens den større Strænghed, der i
Sverige vises med Hensyn til Anvendelse af Analogi, jfr. ovfr. § 1,
maaske vil føre til at nægte Analogien, særlig ved
Politiforseelser.
Visse Undtagelser fra Regelen om Meddelagtighedens
Strafbarhed forekomme i ethvert Fald efter alle tre Lovgivninger.
For det første maa her nævnes de Tilfælde, hvor det er
Lovens Mening, at kun en skal straffes, og alle andre
Medvirkende, være sig, at de maatte betragtes som
Medgjernings-mænd eller som Meddelagtige, være straffrie. Exempel herpaa
frembyde Reglerne om Ansvaret for trykte Skrifter, jfr. ovfr.
§ 8 Nr. 3, hvilket Tilfælde i Danmark og Norge vedkommer de
almindelige Straffelove.2 Faktisk hyppigere forekommer en saadan
Ordning imidlertid i den særlige Straffelovgivning. I denne Del
af Straffelovgivningen er det dernæst ogsaa, at det Tilfælde
forekommer ved visse Formuestraffe, — saaledes i Regelen, hvor
Konfiskation er Straf, og undertiden ved Bødestraffe, — at kun
en rammes med Straf, fordi det er Lovens Mening, at Strafondet
skal have en af Deltagernes Antal uafhængig Begrænsning, se
derimod d. Sti. § 30, 1 St.3 I Regelen vil det være de
Meddelagtige, der ved denne sidste, efter Strafferettens Principer
irrationelle Ordning faa Straffrihed.
Efter en Lære, der allerede er berørt ovfr. i § 5 med Hensyn
til en anden Konsekvens, vilde den strafbare Meddelagtigheds
Omraade have en yderligere Begrænsning i Forhold til
Gjerningsmandens Strafbarhed, idet den derefter skal være udelukket ved de
’ Schweigaard I, S. 200—2, Lasson I, S. 190—92.
2 Schweigaard I, S. 186—88, II, S. 454, Lasson I, S. 174, Carlén S. 45,
Naumann Sveriges grundlagar 1866 m. Supl. 1873 S. 532 o. ff., Bornemann S. Skr.
IV, S. 309 o. ff., Goos II, S. 284—85 og S. 311 o. ff.
3 Schweigaard I, S. 185 — 6. Bornemann IV, S. 114.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
