Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
§ 14- Meddelagtighed som Strafifegrundlag.
77
Forbrydelser, til hvis Begreb en særegen Stilling, Egenskab eller
Forhold forudsættes hos Subjektet, naar den Medvirkende mangler
denne personlige Forudsætning, og hvis der i Forbrydelsen er
indeholdt en Bestanddel, som er et delictum commune, da kun
skal kunne betragtes som Meddelagtighed i denne. Om denne
Lære henvises til det paa det anførte Sted Bemærkede, hvoraf
det ses, at den i alt Fald ikke har nogen udtrykkelig Sanktion
i de nordiske Straffelove, men maa staa og falde med sin egen,
indre Berettigeise, om hvilken der i den nordiske Strafferets
Literatur som andet Steds er delte Meninger.1
Da Meddelagtighed begrundes ved en Virksomhed for
Gjer-ningsmandens Forbrydelse, kan dette akcessoriske Strafifegrundlag
ikke tænkes, naar Gjerningsmandens forbryderske Virksomhed er
afsluttet. Som formentlig logisk Konsekvens heraf er det i den
nyere Teori sædvanligt at forkaste det forhen gængse Begreb
om efterfølgende Meddelagtighed og at betragte de hertil
henførte Tilfælde som selvstændig Forbrydelse (Begunstigelse).2 End
ikke efter Forholdets Natur kan dog denne Lære ubetinget
aner-kjendes. Ved visse Forbrydelser, især dem, der gaa ud paa en
ulovlig Berigelse, knytter der sig ofte til den Virksomhed
afGjer-ningsmanden, hvorved Forbrydelsen iværksættes, en efterfølgende
akcessorisk Virksomhed som Suplement. Naar en anden Persons
Medvirkning til denne betegnes som efterfølgende Meddelagtighed,
indeholder dette Begreb intet Ulogisk. Men ganske vist maatte
det, om end af andre Grunde end den ovfr. berørte, indskrænkes
indenfor snævrere Grænser, end tidligere iagttaget. For det
første kunde, for at holde sig til et praktisk Forhold, det
saakaldte personelle Hæleri ikke betragtes som Meddelagtighed; thi
det indeholder ingen Virksomhed for Gjerningsmandens
Forbrydelse. Dernæst maatte af det saakaldte reelle Hæleri de
Tilfælde holdes ude, hvor Hæleren selv søger Berigelse; thi hans
Virksomhed er da ikke blot Medvirkning til en andens
Forbrydelse; han begaar selv en Berigelsesforbrydelse. Tilbage vilde
1 Schweigaard I, S. 183—4, 197, Lasson I, S. 175 — 76, 186—88, Getz
S. 110, ff., Carlén S. 44—46, Bornemann S. Skr. III, S. 290—92, Tillæg II,
S. L—LVII, Goos II, S. 138 o. ff.
- Bornemann S. Skr. III, S. 309—ti, Till. II, S. CV o. ff., Getz S. I
med Note.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
