Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g 2 § 15. Fortsættelse. Betingelserne for strafbar Meddelagtighed.
er en uomtvistelig Følge af Fordringen om Forsæt. Men iøvrigt
maa Løsningen af de forskjellige, mulige Kombinationer bero paa
Forbrydelsernes Forhold til hinanden samt i visse Tilfælde paa
Anvendelsen af Begrebet dolus alternativus og af Grundsætningerne
for Behandlingen af putativ efterfølgende Meddelagtighed, jfr.
i sidstnævnte Henseende, hvad der nedenfor bemærkes.1
2. Her saa lidt som i andre Retninger kan det rent indre
Faktum, Forsættet, være et tilstrækkeligt Grundlag for Straf.
Strafbar Meddelagtighed kan ikke foreligge uden en vis ydre
Virksomhed fra den Meddelagtiges Side. Med Hensyn til denne
Virksomhed er et negativt Særkjende givet med Anerkjendelsen
af Meddelagtigheden som et særeget Straffegrundlag, nemlig at
den forudsættes ikke at have den objektive Retstridighed, som
er Kjendemærket paa Gjerningsmandens Virksomhed." I modsat
Fald vil den Paagjældende ikke længere være blot meddelagtig
i teknisk Forstand, men Gjerningsmand. Som almengyldig,
positiv Karakteristik af den Meddelagtiges Virksomhed kan det
ikke opstilles, at den skal have fremmet Forbrydelsens (eller dens
Akcessoriers) Iværksættelse ved Gjerningsmanden. Selv om denne
Betegnelse ikke vil udelukke Straf, naar Gjerningsmanden ikke
kommer videre end til Forsøg, vilde den i alt Fald ikke passe
paa de Tilfælde, af hvilke der forekommer nogle i de nordiske
Straffelove, hvor der er fastsat Straf, uagtet den tilsigtede Fremme
af en Forbrydelse ved en Gjerningsmand ikke finder Sted, jfr.
nedenfor. Hvad der derimod maa kræves i alle Tilfælde, er en
Virksomhed, i hvilken Forsættet at fremme Forbrydelsens
Iværksættelse ved Gjerningsmanden finder et tilsvarende, objektivt
Udtryk. Det er denne Fordring, — og ikke de Grunde, som
medføre, at Undladelser regelmæssig ikke kunne gjøre nogen til
Gjerningsmand, — som maa blive bestemmende for Besvarelsen
af det omstvistede Spørgsmaal, om en saakaldet negativ
Meddelagtighed kan anerkjendes. Efter Forholdets Natur synes den
benægtende Besvarelse at kunne hævdes her med samme Føje, som
det er givet, at ingen ved ikke at gjøre noget til et
Gjerningsmands-forsæts Udførelse kan blive skyldig i strafbart Forsøg. Ikke heller
’ Schweigaard I, S. 224—6, Lasson I, S. 209—11, Carlén S. 6i, d. IL R.
DD. i H. R. T. 1870—71, S 496, 1874—5, S. 149.
2 Se i afvigende Retning Getz, særlig S. 42 o. ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
