- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
106

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

io8 § i 7. Subjektive Straffrihedsgrunde.

Bestemmelser maa søges i den øvrige Lovgivnings
Grundsætninger, hvortil komme de enkelte spredte Forudsætninger,
Straffelovene maatte indeholde. I sidstnævnte Henseende vilde Bidraget
være mere betydeligt, end det er, hvis der kunde drages nogen
sikker Slutning fra de Bestemmelser, der betinge Strafbarheden
af den Forurettedes Paatale eller Begjæring om Paatale, jfr. ovfr.
§ li, 2°. Men sikker er den Slutning ikke, at i de samme
Tilfælde, hvor denne Strafbetingelse gjælder, borttager ogsaa
Samtykke til Handlingen Strafbarheden. Der kan være Grunde
til at tillægge en senere Tilgivelse Betydning, som ikke føre til
hin Konsekvens, jfr. saaledes n. Sti. Kap. 18 §§ 7 og 8, sv.
Sti. Kap. 17 §§ i—3, d. Sti. § 159.1 Slutningen er kun da
sikker, naar Regelen om Paatalen har sin Forklaring i en videre
rækkende, af Loven anerkjendt Raadighed over Retsbeskyttelsen.
Men maa dette i ethvert Tilfælde først bringes paa det Rene,
kunne hine Regler vel ofte tjene til Vejledning; men om bindende
Forudsætninger kan der ikke være Tale saaledes, at i alle disse
Tilfælde skulde Samtykket til Handlingen være Straffrihedsgrund,
end sige saaledes, at den ikke skulde kunde være det i noget
andet Tilfælde. Mere afgjørende, bindende Forudsætninger
indeholde Straffelovene kun undtagelsesvis; hvor de forefindes, ere
de i Overensstemmelse med, hvad den om selve Rettighedernes
Anordning gjældende Lovgivnings Grundsætninger tilsige.2 At
for det første Straffrihed ikke kan blive Følgen af et Samtykke
til Handlingen, naar den krænker en af den nærmeste
Skadelidende uafhængig, retsbeskyttet Interesse, er klart. En
Forudsætning herom indeholder f. Ex. den danske Straffelov med
Hensyn til Brandstiftelsesforbrydelsen i § 281. Hvor denne
Hindring for Afkaldets Betydning ikke er tilstede, maa det paa den
ene Side erkjendes, at Sætningen volenti non fit injuria ikke er
begrænset til Kredsen af saakaldte af hændelige Rettigheder, hvor
et Afkald med forpligtende Virkning for Fremtiden kan gives.
Der gives utvivlsomt Tilfælde, f. Ex. med Hensyn til Æreretten,
hvor Retsbeskyttelsen ikke saaledes paa bindende Maade kan
opgives, og hvor dog den Omstændighed, at der var indvilget i

1 Schweigaard I, S. 315 og II, S. 266—7, Lasson I, S. 79 — 80.

2 Schweigaard I, S. 313 — 5, Lasson I, S. 77 o. ff., Carlén S. 108—9,
Goos Forel. ov. den alm. Retslære, S. 250—2, Bornemann S. Skr. III, S. 119 o. ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free