Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO § 16. Objektive Strafifrihedsgrunde.
være straffri, foretrak man at lade enhver Regel om Tilfældet
udgaa af Loven. Under dennes Tavshed kan her lige saa lidt
som ved andre forbigaaede, objektive Straffrihedsgrunde sluttes til
en Ikke-Anerkjendelse. Spørgsmaalet er kun ikke optaget til
Besvarelse i Straffeloven. Der er saaledes heller ikke noget til
Hinder for, at i det væsentlige det samme Resultat kan antages
efter svensk Ret, som i Norge og Danmark har faaet
Straffelovenes udtrykkelige Sanktion. Kan Lagberedningens i
Hovedsagen langt videre gaaende Regel ikke paa anden Maade
godtgjøres at have Hjemmel i den øvrige Lovgivning eller dens
Grundsætninger eller Forholdets Natur, ville Grunde, hentede fra
Straffelovens Tilblivelseshistorie, ikke kunne forpligte til dens
God-kj endelse.1
For saa vidt de omtalte Bud i Straffelovene alene tale om
Livs og Helbreds Bevarelse som Grund til, at en ellers tillagt
Retsbeskyttelse maa vige, udelukker dette ikke, at der i Medfør
af den øvrige Lovgivning kan være lignende Hjemmel med
Hensyn til andre Retsgoder, som maa staa ved Magt. Anerkjendt
er det saaledes, at Formueretten indeholder Hjemmel for en
Nødbrugsret i noget videre Omfang. En Anvendelse heraf
indeholder n. Sti. Kap. 22 § 16, i Pkt., jfr. Kap. 26 § 6, se
iøvrigt d. L. 21 Marts 1873 §§ 26 og 27, jfr. d. L. 2 Marts 1861
§ 42, d. L. 30 Nvbr. 1874, n. L. 19 Aug. 1845 § 21, n. L.
26 Maj 1866 § 6, sv. Brandfdg. 8 Maj 1874 i! 13, mom.
i og 2.2
C. Den Retsbeskyttelse, som betinger en Handlings
Retstridighed og følgelig dens Strafbarhed, bortfalder endelig ved
den Skadelidendes Afkald, for saa vidt et saadant maa erkjendes
for retsgyldigt. Den sidstnævnte Betingelses nærmere
Bestemmelse, paa hvilken den angivne Sætnings Betydning beror, har
ingen af de nordiske Straffelove stillet sig til Opgave at give
ved en almindelig Regel. At denne Tavshed lige saa lidt her
som i flere af de ovenfor angivne Tilfælde berettiger til nogen
Slutning om, at Afkaldet aldrig skulde være gyldigt og
Straffrihed aldrig kunne grundes derpaa, er klart; men alle nærmere
’ Jfr. dog Carlén S. 106.
2 Nordisk Retsencyklopædi 4 H., S. 59 Nr. 3, Schweigaard I, S. 311, Kraft
Ilovedprinciperne i den formueretlige Anordning S. 325 o.ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
