Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
§ 16. Objektive Strafifrihedsgrunde.
som afvige fra Personens almindelige Aandstilstand og fremtræde
som tilfældige Afbrydelser af denne af kortere Varighed, jfr.
især Udtrykkene i n. Sti. Kap. 7 § 3 og sv. Sti. Kap. 5 § 5
(er kommen i bevidstløs Tilstand», «har råkat i sinnesförvirring»)
og d. Sti. § 38 («i Gjerningens Øjeblik mangle
Bevidsthed»). 1 De Personer, der indbefattes under den første af hine
to Klasser, betegnes i d. Sti. som «Afsindige», i n. Sti. som
«Galne eller Afsindige» og i sv. Sti. med Udtrykket «den, som
är afvita»; de, der indbefattes under den anden, angives i n. og
sv. Sti. at være «berøvede Forstandens Brug ved Sygdom eller
Alderdomssvaghed,» medens den d. Sti. betegner dem som
Personer, «hvis Forstandsevner ere enten saa mangelfuldt udviklede
eller saa svækkede og forstyrrede, at de ikke kunne antages at
være sig Handlingens Strafbarhed bevidst». Af Modsætningen
fremgaar, at Loven indenfor det, som efter det ovfr. Bemærkede
er fælles for disse to Klasser, tænker paa Forskjellen mellem de
Personer, der beherskes af positive Vrangforestillinger, (de
«Afsindige» o. s. v.) og dem, hos hvem blot de rigtige Forestillinger
mangle. 2 Antages det, at Tilfælde kunne forekomme, hvor
Personer med uimodstaaelig Nødvendighed drives til en Handling,
hvis forbryderske Beskaffenhed de indse (mania sine delirio), maa
dog ogsaa saadanne Personer henregnes til de Afsindige. Dels
af Udtrykkene i Lovbudene, dels i alt Fald af den til Grund
liggende Tankegang, jfr. ogsaa sv. Sti. Kap. 5 § 6 og d. Sti.
§ 39. følger det, at det til Straffriheden, for saa vidt den grunder
sig paa Mangler ved Bevidstheden, kræves, at Tilstanden ganske
har udelukket Bevidsthed om Handlingens retlige Betydning.
Derimod kræves det ikke, at den abnorme Tilstand skal omfatte
det hele Forestillingsliv; men omvendt indtræder heller ikke
Straffrihed, naar hin Bevidsthed ikke er udelukket, om end
Forestillingslivet er angrebet og mulig andre Handlingers retlige
Betydning skjult for den Paagjældende. 3
Hvad den tredje Klasse af Tilfælde angaar, da behandles de
af den danske Straffelov ganske efter de samme Principer som
1 Schweigaard I, S. 306, Lasson I, S. 126 o. ff., Carlén S. 90—1, Motiv,
t. d. Sti.s Udkast S. 47 o. ff., Bornemann S. Skr. III, S. 192 o. ff. og S.
219 o. ff. 2 Jfr. de i Note 1 citerede Steder.
3 Motiv. t. d. Sti.s Udkast S. 46, Bornemann S. Skr. III. S. 161 — 2, 193
°g 219, Carlén S. 91.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
