- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
121

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

§17- Subjektive Straffrihedsgrunde.

I 2 I

de to første. Straffriheden indtræder, uden at nogen ny,
særegen Betingelse opstilles, naar den Paagjældende i Gjerningens
Øjeblik manglede sin Bevidsthed, Udtryk, der maa forstaas
overensstemmende med det oven Anførte. 1 Efter n. Sti. Kap. 7
§ 3 og sv. Sti. Kap. 5 § 5 er derimod Straffriheden i disse
Tilfælde ikke blot betinget af, at Personen er kommen i bevidstløs
Tilstand («råket i sådan sinnesförvirring, at han ej till sig visste»),
jfr. n. Sti. Kap. 7 § 9 og sv. Sti. Kap. 5 § 10, men
endvidere af, at dette er indtruffet uden egen Skyld, jfr. sv. Fdg.
emot fylleri m. m. 16 Novbr. 1841 § 3. I samme Retning
har ogsaa d. Sti. f. Kgm. § 50 fastsat for det i denne
Henseende praktisk vigtige Tilfælde, at selvforskyldt
Drukkenskab ikke udelukker den lovbestemte Straf ved Overtrædelser af
Tjenestepligter. Betydningen af denne Udelukkelse af de
selvforskyldte Bevidstløshedstilstande fra Regelen om Straffrihed vilde
i høj Grad formindskes, hvis det maatte antages, at der — bortset
i alt Fald fra særegne Tilfælde — dog ikke, naar de foreligge,
kan blive Tale om Straf for forsætlig Forbrydelse, fordi Forsæt ikke
er tænkeligt under den forudsatte Tilstand;2 men denne af mange
antagne Læres Forudsætning, at Bevidsthed om Handlingens
Forhold til Loven er nødvendig efter Forsætsbegrebet, er man næppe
i Almindelighed tilbøjelig til at anerkjende, jfr. det om error juris
ovfr. § 8 Nr. 3, S. 35—6 Bemærkede. Derimod vil Afstanden
mellem den norske og svenske Regel og den danske faktisk
formindskes derved, at den Mangel paa Bevidsthed, som d. Sti.s § 38
kræver til Straffrihed, forholdsvis sjælden vil forekomme; derom
vidner det, at de Tilfælde ere meget faa, hvor de danske Domstole
have erklæret en i Drukkenskab udøvet Handling for straffri.3

Til Bestemmelsen om Straffrihed for Personer, der have
handlet i abnorm Sindstilstand, knytter d. Sti. § 38 den Regel,
at det, naar der har været anlagt Sag, i Dommen kan bestemmes,
at der mod den Paagjældende skal træffes
Sikkerhedsforanstaltninger, hvilke dog igjen ad Øvrigheds vej en kunne ophæves, naar

1 Motiv. t. d. Stl.s Udkast S. 48, Bornemann S. Skr. UT, S. 193 o. ff.

2 Schweigaard I, S. 305—6, Lasson I, S. 127—8, Carlén S. 91, 93—7,
109—10.

3 S. D. i H. R. T. 1866—7 S- 487, smh. f. Ex. med D. i IL R. T. 1869
— 70 S. 548.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free