- Project Runeberg -  Nordisk Retsencyklopædi / 3. Den nordiske strafferet. Almindelig Del ved C. Goos /
123

(1878-1899) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I ßo § "S- Grunde, som medføre Strafskyldens Ophør.



være mindre end den virkelig forskyldte. Hvilken Betydning
denne Sætning har, afhænger af Reglerne om Straffedommes
Retskraft, hvorom maa henvises til Straffeprocessen. 1

At Straffedomme, afsagte i Udlandet, have samme Betydning
i denne Henseende, som Domme i Riget, er ikke nødvendigt og
i det mindste ikke i alle Tilfælde stemmende med Forholdets
Natur; dog bør i alt Fald den i Udlandet lidte Straf komme
til Afregning, naar Straffedom falder i Riget for den samme
Forbrydelse, saa at den samlede Straf, Forbryderen lider, ikke
overstiger den, han efter den strængeste Lov har forskyldt. 2
Paa denne sidste Tanke hviler d. Sti. § 7, der for alle slige
Tilfælde paalægger Domstolene at tage Hensyn til den i Udlandet
overgaaede Straf og bemyndiger dem til efter Omstændighederne
at nedsætte Straffen under den lovbestemte eller endog til ganske
at lade den bortfalde. 3 Derimod har n. Sti. Kap. 1 § 4 og sv.
Sti. Kap. i § 3 for de Tilfælde, hvor nogen har udstaaet Straf
i Udlandet (n. Sti.: «i fremmed Ståt har været idømt Straf, som
han har udstaaet») for en Forbrydelse, begaaet udenfor Riget,
fastsat, at han overhovedet ikke i dette kan straffes for samme
Forbrydelse, kun med et Forbehold med Hensyn til visse
særegne Straffe eller Følger, se ogsaa n. L. 7 Sept. 1854 § 4, jfr.
n. L. 17 Juni 1869 § 1 og n. L. 23 Maj 1863 § 11. 4

Den nys omtalte Regel i d. Sti. § 7 er et Exempel paa, at
et Onde, der er lidt før Dommen, kommer til Afregning som en
anticiperet Straflidelse. Paa en lignende Tankegang hviler d. Sti.
§ 58, for saa vidt den under visse Betingelser bemyndiger
Domstolene til at lade en udstaaet Varetægtsarrest træde istedetfor
Straf, jfr. ogsaa d. Sti. § 64, n. Sti. Kap. 6 § 17 og sv. Sti.
Kap. 4 § 9, og hvad der om disse bemærkes i Læren om
Straffens Bestemmelse ved Forbrydelsers Sammenstød.

At Strafskylden ikke ophører for den ene Medskyldige, fordi
en anden Medskyldig har lidt Straf, følger af Straffens Væsen. For

1 Lasson I, S. 437, Larsen S. Skr. III, 2, S. 268 o ff. og 280 o. ff., jfr.
Bornemann S. Skr. III, S. 345 o. ff.

2 Goos I, S. 292 o. ff.

3 Goos 1. c.

4 Schweigaard I, S. 104 o. ff., Lasson I, S. 71—2 og 437, Carlén S. 13
o. ff., Assarsson S. 207, 231 o. ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:04:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/retsency/3-1/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free